Uting

The Old Danish word Uting can mean:

• no.
• 1) (n uting) nogtt slemt; hwat vihing ther laa wili then bænck och gøde saa. Rkr gå the luctede werræ en noghen ig sst. h5. — (svd uting) sygdom Wcsmuenavn), M. Jf MBD. —
• 2) (s" uting) utøj; skal jeg lade komme allehonde wting paa dig. 2 Msb 89,9 (1607, 1647; 1850: onde orme); & hob wiing, luns. Ps 10521; 784-(t) i høi Se stedet Et ln, 1 sg ing) 1. —
• 3) SY ODO en ie værende. M. JF MLO. — Vting- ip, to ikke tiny Se hare Såsa moden, med BYDE DD De ds (dg tinglyst, SKA 15. HADE TOstn (ev otjenlig). ikke Venlig, 10 (5 gi viergeolig (gavnlig); hand skdem en wtienlig konge. Hvf TIL. 324; aff it træ vduoxer atskillige grene, one ere Bye, AOR OS Met len i os kelte SE DE Dob 3; lade hu skibe den 00 Anke De 0 ror vans mode paa grændsømne var gadske u-tienligt. Slange 1293. — te nå et påvist; » doven som enthm som onthen ydtaff Kirkelowen, «gen scrifft wtkende eller naagett andett Ste LE VIL. SIS). Jr &(= wkiende. Hv . 218). Jf krøblighed oir ukånna. Den dengang knap helt be, 550318, 29, 549b se, > MåbesHMåbss er mulig valgt for at undgå føvexling med ukendt. Efter sammen- hængen vilde også wedkenhai, FO POE) Danse U: ene Ore i svn AM IST GOi0; abeptus, woppet vel vtoen.he hender. Matth 1590 (CP, 1500, fe "ede vogne) pE en stalde føder oc wraget skeg. 2 Sam Ba (1550; 1589: wioede); Ktym 835Giles; leveren 4f on kf varmt swida, utoen uld. Steph I. 188; lad kom dertil med utone hænder. Be hun stod hen ode OBørn un Peline tolporsk, rov, plump;roff. Btym 989;og im 959; snden die: tt relsen, snack. Jim 29; tfundene sene, GHD I. 210; den blef holden i en grof 00 utoen bonde, DBF 14; ere we kasione ba (ovt: på 7 5 bod, — OEemhed, me. plump Viokkelig, to. (is] ipokkaligr) ube- lig, ikke tiltalende; hwat her han ter eller han loer, tha 5 thet vtokkelig. HS 70. Jf tokkelig. Dlorsken: to, utørsket. M. 3f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᛏᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.