Usk

The Old Danish word Usk can mean:

• no. (isl åsk) ønske (som opfyldes); saa godh ær wsk i aar sm ske. PSO 1. 506). Jf ønsk. — åske, go. (isl æskje) ønske; san tager hand till at øske. DEF II. 39a (imord: buske, ynske. sst. 39b).Uskadelig, to. 1) (fev oskadhe- ker) i nuv, bet.; CPV (u. innocuus); Hm 815; NL 1089. — 2) uskyldig; mer edher hænder wskadelighæ. ÆB j Msb 3722 (Vulg: innoxias); thwskalt worde orsaghe af wskadelikt blod. 5Msb 219 (ÆB; 1550: det wskyldige); SB 1 Sam 2581 (ovf. III. 826bs0-81, falg: imoxium). — 9) uskadt, fri; ÆB 1 Msb 2441 (ovf. IIL 18a6; 1550: quit). Jf mot unschedelik. — Som dio. i Det. 2); holdt teg vskade- lge oc mandelig vti lerdom. Tit 28 (1324). — Uskad(t), to. (fsv oskadder) i mv. bet.; breffte med hengendis » aindzegle, wskrabede oc wskadde (1476). KiSs VI. 411; thet kommer eij altskadh aff wlffs mwnd, ther i komer. D+ 1, nr 1148; baffue en wskad smiittighed. ApG 2416 (1550; 1607: uskadt); at dine børn kunde bliffne lerede, Visd 196 (1607, 1647); — wkadt. VAS 247 (ndf. u. uslaget 1)). Uskaftet, to. (mnt ungeschaffet) æfgjort, uforrettet; klong] Knud & hryeker fran Lundin wskaffet ting. Het I. 138 ir; drog hand wskaffet ting tilbage. Hvf I. 213; de danske så vel som de suenske haffue standit Ma deris ret, men wskaffit altingist dragen tilbage. Hvf VIN. 104; M. Jf stafte,Uskamfuld, to. skamløs; hør thu Weamfull hund. HKv 3088; TV 188 0 impudens); Etym 1004; du wskam 0 kld stømper. KP 74. Jf skamfuld 2). — Uskamfuldhed, no. skamløshed; Iofricta frons, wskamfuldhed. Etym 483; M. — Uskamfær(d)et, to. (fov Mkenfåradher) uskadt, ikke Jem- jstet; lade hannem pyne, dog-hanss knmer uskamferdit. Rsv% IV. 97; — leholde theris kyskhet oc reenhetPhanfæridt, PE 285, 347; DgF I. + beholder sit huss wskamferet aff sosaleke, PIV 76; (1584). DS V. 162; fr skulle beholde deris legome wskam- si Hvf I. 182; (1668). Rsvi V. Wu; der kom icke sex lefvende tro at aaræ. PL%% 1. nr 535 (= en | eller u-skamferede tilbage. RFII 350, 147. Jf skamfær(d)e. — Uskamagtig, to. = uskamfuld; huad for en gruselig och wskamactig dieffuel, der haffuer sæt sig i deris hoser. PIH b17. Jf skamagtig. — Uskamhaftighed, n0. = uskamfuldhed; MP 213 (ovf. IV. 597 ber); Steph I. 260b. — Uskammet, to. = uskamfuld; huor wskammet gaar mact faar ræt. HWR 250. Jf skamme. — Uskæmmet, to. 1) ukrænket, uskadt; lade dennom vkrenckede oc vskemede. PIB d1; ville de ellers være wskem- mede paa deris li, godz, ære, gode røcte oc deris salighed. HWR 122 (= nt vngeschendet. udg 1549 111%); uskæmmet skaltu hende hjem hensende. PSV 427. — 2) = uskamfuld; iesvit- erne saa wskemmede friligen driffuelt det, de ville. Hasenmiiller 04. Jf skæmme (II. 762857). —. Uskatbar, to. (sv oskattbar) uvurd- erlig. M. — Uskattelig, to. = uskat- bar; inæstimabilis, wvurdelig, wskattelig. Etym 18; holdt den u-skattelige hel- bredis clenodie udi anseelse. RFII 357. — Uskatteret, to. ikke vurderet; det var billigere at lade alle u-skat- terede, end at regne dennem alle ljgeøyt. BT I. 53. Jf skattere. - Uskat- terlig, to. = uskatbar; i det, der intet er, or uskatteorlig skat. KS JE (1681) æredigte 3); NL 12 (u. inæstimabilis); en herlig og uskatterlig stand. Brorson, Psalmer (v Arlaud) 192b; Wadskiær, Skuepl 269 (ovf. TIL 778bss); vAph I. 759c. — Uskattet, to. fri for skat; aff mig skulle de wskattede bliffue. VdP 144'; M. Jf skatte 1), ubes.— Uske(d)e(t), to. draget, blottet (om sværd); der dantzer dy rider saa blide, vskice suard wed syde. DEF IV. 4763. Jf sst. 477. —Uskemtsom, to. ikke skikket til skemt. M. Jf nuv, skemtsom, også i æ Dsk, Etym 370 (u. facetus), 504 (ovf. III. 77822). Uskift(et), to. (fsv oskipter) uskift- et, ikke delt; dett gwodtz, som er thennem wskifft emellom (15838). Tvd 482; wi haffde oc noget der i wskiftt, skattede, rantzonet, røftned. Heg 200 (have noget u. 2: have noget at tage); enke maa intet befatte sig med uskift

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᛋᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary