Ursprung

The Old Danish word Ursprung can mean:

• no. (sv ursprung, ik., tusprung, hank.) udspring, oprind- else; deris spaadoms sandruhed, huil- den icke kand haffue sin orsprung aff memniskens skarpsindighed. Tåm I. fort a4. Jf sprung (IV. 776245).Urt furte(x), yrt), no. (is] urt, jurt, fy yrt) i nuv. bet. plante; — hunk.; lgh er som en vrt, ther felder sine Wad, naar hwn foruisnet er. CP JL 342; vasre naagen vrt voxen faar ko-,døden, de rige skulde hende allene til dem købe, HWR 222; Psd I. 674; den allerringiste vrt ... hun opvoxer. StP 882; æder hun en vrt, huileken luflven sit nafin der aff, at hun er biotemad, Holtzmann 23-24. — hank.; spurde OM, huor dann ssamme vrth Ya, suarde CO: handt er ligge ssaa staflt (1549). DMs I. 381 (gennem- ffende hunk. i Nord og T, jf GrimmG wUL 311); — som en velluctendis vrte fiides mellem fingrene, at mand kand fi hendis dyrebare luct. Nic 3"; — den mindste vrte kand prædicke oc vise. Heg 39; hommel er en lang vrte. CS 245; herba, vrte. MP 269; Etym 559, 1471 (ovf. III. 734bæ); — CS 258 (ovf. IL. 803a40); — iourden giffuer willigen fruct, først ørteren, ther efftiraxen. Mark 423(1524; jf Matt 1326; Luther: das gras (kraut); Vulg: her- ba(m));— then yrth heder lemonse, meth hennæ oos smøriæ tee theræ hendher. MR 8820; thæn yrt, thær malfa hetær. AM 187 24; en blec yrth. HKv 8212; paafan mandragores then yrt. ÆB 1 Msb 3014; 2 Msb 30%. — fit.; T 109 (ovf. IV. 62b41); vied vox, wer, palmer. PISk 15%; — the yrtær, som på markæ grothæ. NAM V. 180; Luc 47, 25 (ovf. IV. 29863); HS 462 (ovf, II. 637bs8); Br 1619; ædhæ jordæns yrtær. 1 Msb 818 (ÆB; 1550:vrter); 508 (ovf. IV. 15216); RD Il. 1418 (= vrter. CP V. 962); PL"+ I. nr 457; yrttær oc blomster. Dommed d2"; atsckillige yrther. FV, Dav Psalt b1; ÆGS 154 (ovf. II. 68828); — mønthe oc ruder oc huadsomhelst ørther. Luk 1141 (1524; CP: vrter); fetalli, ørtther oc andett, DM IV. 814; — noghet ørffther, peber och saffren i (1530). DM VI. 273; — han vwiisde so them dyre yrtenis hws. ÆB 2 Kg 2018; 2 Msb 35s (ovf. III. 676 b41). Til formen jf fra Fsv Rdq IV. 89 not. — Jf bede- (ovf. II. 671 bs4), benedikt-, blod-, brænde- (I. till 4232), buln-, desmer- j torden-, desmertorske-, drue-, dævels-, farve-, femfingers-, flæske-, græs-, gyldenvund-, gøgs-, holds-, hul-, hunde-, hunder-, hør-, s. Ibs-, s. Innocentei-, jorårøgs-, jule-, jærn-, kejser-, knop-, kongs-, korn-, kors-, kulsukkelr]-, Kunigundes-, kusk-, kves(e)-, led-, lever, lig-, loppe-, lunge-, luse-, Jyst-, læg-, løbe- (IX. 8262), mad-, mal-, mark-, meje-, melfar, mester, mid- delskab- (IV. 56210), milt-, mjød-, munke-, muse-, mæ- (IXl. 171b22), møl-, navle-, negle-, nyse-, orme-, St. Peders-, pen(nin)ge-, perle-, pest-, pestilens=, pige, pil(e)-, prust(e)-, punge-, ra(hjels-, sagl- (IV. 2642), salt-, sempertine-, sene- (III. 708bs), skab-, skafonien-, skav-, ske-, skide-, sky-, skørbugs-, slag-, slange, smor-, snare-, sorte hundetunge (IV. 221 b), sort knop-, (sst. 88), sort nyse- (IV. 222218), sort vejr- (sst. 81), spring-, stenlever-, sten-, storke-, strandibs-, strandkors-, strandske-, strandstjærne-, strø-, su(g)e-, Svendborg-, svine-, sværd-, sypres-, syre- (IV. 2125), syvfingers- (III. 7352), sætte-, sølv-, tand-, tarmelobs-, taske-, tjure-, tjære, torden-, trefoldigheds-, trold-, trylle-, tusindgyldens-, tyk- (IV. 403), tårn-ulve-, veje-, vejr-, visse-, vorte-, vund- (IV. 649b19), gård-, skyde- urt(e).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚱᛋᛕᚱᚢᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.