Uråd

The Old Danish word Uråd can mean:

• no. 1) (isl råd) såre råd, slet beslutning; som th! paa swadant vradh kommet haffde (1463). DC 152; — Segnyldh myn dotther tog paa vraadh. Bkr e6"%; PI I or 52 (ovf. IV. 886au); PE 165, 364; der bliffue offte raad til waad. Tdm III. 15%; VS 334 i r.; Kv v1465; hand ej som en falskAbiathar sit ja gav til u-raad. AB I. 145; uraad det ikke er til toppen muld at føye. Raun 45; der ere altid saa mange raad til som uraad. PSO 1. 341; (1700). Afskr 49 (ovf. IV. 1883). — rådløshed; der er i Guds hender forraad, men i menniskens bierter uraad. GHD I. 220. — 9) vanvare, våde; det skeede met waad oc icke met villie. FF II. $ 55 (= af ur. DL 4-3-8); M. Jf ovf. II. f40bsin. — 3) (mnt uret) ødsel- bed; Matt 268 (ovf. IV. 64817; Luthewrath); M. Jf ovf. IM. 6412101, bær, — 4) skade, ulykke; ald uraadt, skade oc forderffue (1586). Rsv% IV. 183; der er raad mod alle wraad. PSva4'; Test" e3Y (ovf. IV. 64880); kummer stor wrand oc wlycke aff. SthH a5-5'; KP b6 (ovf. IL 472b10); ivad for uraad oc uleylighed det rjge lafter at befryete. RFJL 247. — Trdelig, to. (isl trsdligr) 1) util- 30 orådelig; det vaar kongen skameligt se wraadeligt. VdS 251; det skulde Åke være uraadeligt, at mand lagde af til en side udi sit behold, VdSv 17; om de finde de svendske com- missariers wbillige postulata wraadeligt att indgaa (1645). NAM VI. 208. — ustyrlig, voldsom; huileken jeg forstaar at være u-raadelig oc u-reger- lg. BT II. 26 (= ) effrenatam) ; vel- + thstersis u-bestandigt oc u-raadeligt herredømme. BT Il. 144.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚱᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary