Undvige

The Old Danish word Undvige can mean:

• go. (fsv untvika)
• 1) vige til siden, vige bort (for); han ynduickede for hannem, ath han icke racte vden hanss øre. CP V. 28433; himmelen vnduigede som en indsuøbt bog. Ab 614 (1850; 1524: wigte buorLuther: entwich); — han vnduigede viffnnen. HWR 54. —
• 2) gå bort, flygte (fra), forlade; (1587). RsvI. 50 (ovf. u. afrømme), 270; XII. 49; Ihesus vnduigede til haffuit. Mark 37 (1550; 1524: weeg); VAS 45; met hannom er vnduigit at Holland. HvfVIIL 43; VI 80; SR IL. 277; fiend- erne vaare nu vnduigt. KP bb 1; Guds ord er undvigit fra de lande, det førsvar plantet udi. SkG 2 i r.; detz (0: græssets) kraft oc liffactighed, som det udi rødderne skulde haffve, gandske undvige maa. WD II. 184; de (9: dyrene) icke undvigede, naar folok dem kom imod. Bernts I. 116;RFIL 102 (ovf. II. 18924); (1589). SVI. 51 (ovf. Il. 724bs1) ; har mattet udgive forpligt under livs fortabelse at skulle og ville undvige sit kald dem (fl. g.). Jf værge.(1595). DS IM. 387; kong Christen +: » dér hand vor vnduigt rigerne. Hvf VIL. fort 24; k. Carl vndviger sin lieger for Calmar. LyschT b3 i r.; (1646). DM V. 64;. konning C hafde undvjget sine rjger for sit haarde regi ments skyld. RFII 4. — u. retten 9: forlade en domstol (for hvilken man står som anklaget); skal han være opsprungen for retten og med gevalt undviget retten (1622). AAI 276, 266 (ovf. II. 40823). — und- drage sig en dom; (1457). KD L10 194 (ovf. III. 562318). —
• 3) afvige; er samme adel slet vnduiget fraa sit gamle brug. HWR 6; beskyldede han- nem at haffue vnduiget, huad ædt ov forbont dem vor imellem. Lyseh 500. —
• 4) undgå, undslippe ra; skenkeren er undviged herrens vrede, GHD II. 485. Jf ] Msb 402,20. Jf vige.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚿᚦᚠᛁᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.