Undfalde

The Old Danish word Undfalde can mean:

• go. (fov untfala) 1) falde fra; then bwdk wnd field mg j then aa. RD 1. 78. — falde ad af; som vare undfaldet hannem ål3 hukommelsen. BT I. 7; nogles stor- hed icke tilsteder dennem at undfalde os af hukommelsen. sst. 48. — und slippe (om ord o. lign.); hende vol faller aff sine læbe en forplictelse. Msb 307 (1550, 1647); Jes Sir 1920 (ovf. IV. 182b28); eblantt andett und- fldett JD thisse orå (1591). Rsv IV. 968; nogen tale, de skulle Kaffe ladet sig vndfalde. Hvi IV. 84. — 2) falde fra, svigte (om personer); the skullæ sv vndhfallæ megh. Rkr f5, k2 (ovf. IL. 487b15); PE 141; ÆGS 55; Psb 1.59, 148; Gud hade villet plat vnd- fillet oc forladet dem vdi sin vredeSeroch, Sermon om Troen a4"; (1543). GhA IV. 251; at wi huer anden ey skulde vndfalde. HWR 88%; Psd 1 110; VS 85; Reh 255; (1602). DM IL. 361; de vndfulde Tejam oc gaf sig til Narsetem. Lysch 91; før skulle fader oc moder snige dig, for end Gud skulle undfalde dig. JDV k5"; AB I. 2212; doctor B, som hand formeente icke at haflve undfaldt hannem. RFII 211. — svigte, mangle (om ting); den bevisning undfaldt dem og de kunde ikke få hende (1510). Stege bys bog 59; wodfælde thenom en serifithen, the laffie dog stadfesting aff Gudtz oben- bwing. PR 267; deris vjdenskab und- falder os, uden vi blifve ved at ofve dem. BT I. 48. Undfange [18], go. (fsv untfa(nga) l)tage imod, modtage (som herre, so gæst 0. s. v.); oss til at anamme oc Yndfange hannwm tilbørlige. OP 1. 19; Rev? IV. 93; komme kong A oc B tl C at vndfange F. ApG 2518 (1550, 1647); med venlig velkoms ord dig ret undfange, AB I. 69; GH 181 (ovf. 1 339an); — ath vndfaa gest, susci- pre. SmåH 11%; — RD IL 170 (ovf. II. 823bss); CP II. 230 (ovf. IV. 322214); kongen vndfiok hannem sYenligen. VAS 35; Hvf IV. 540 (ovf. IV. 1323); huilcken R oc A vndfinge forsteligen. Hvf I. 002; — bleff hand ged oc vndfongede hannem. Dom 19s (550; 1607: vndfangede); A vnd- fangede hannem meget venligen. Hvf L 72; — til en ræt herræ oc koning taken, walder oc wnfongen (1897). GhA IL. 28; for hans suogerskab skyld vel erte vndfangen. HvF VIIL 30; V. 69; bleff hand vndfanget aff Bdfuen oc de andre gode herrer. SKM 354;—bm. ; yndtfanger ethers førstinnæ Ret stor ære (1815). DM IL. 27; havs son med ydmyg kysses id undfanger. KPs 177. — 2) modtage, få (som gave, løn o. s. v.); wnfange thit alsom- helligste legomæ mz. sodan gudbfryet- elsæ oc vyråningh, som vedbør (1497). Thottske Saml nr 553 (49) 72" (mulig i bet. 1)); hwad wij begære aff hanum, thet skulle wij vndfange. PE 128; band motte slig betaling aff hanns boe. ss undfange (1572). Rsv UL 189; — toghe the hannum nidher oc ladhæ han- num i jomfrw Marie skiødh, hwn vnd- ick hannum meth stor ydmijghet. Mc 24; — som thettæ forscrefnæ løfte vnd- fyngæ (1401). DoB 181; — i vnfangede en anden aand, huilken i icke haffue vnfangget. 2 Kor 114 (1594; OP: vndfinge) ; der de vndfangede for her- tugdomme lensujs. Hvf V. 109; som» thettæ løfte vnfonget hane (1401). DoB 182; haffue wndfanghed lønnen vti thennom selffue. Rom 127 (1524). — 3) antage, optage; hwem the till burghere oe bymæn vntfan (1422). KD I. 150; bedendes, at ether nade will thette vndfaa i en godh menyngh (1521). DMs I. 165; tesse artickellæ giiffue D's riiges raadt wor nad. herræ tiillkiende, bedendes, at hans nadhewill them gunsteliig wndfaa (1523). NAM V. 18; wy haue tagyt oc vnt- fanget wor burgmestere, radmæn oc menighet vdi wor koninglighe wærn. DC 16. — 4) antage, påtage sig; jek vill tage oc wnfanghe mandom. Thottske Saml or 553 (4%) 66. Jf manddom 1). — 5) undfange, blive frugtsommelig; thu skalt wndtfange vi thiidt lijf oc føde en søn. Luk 191 (1524 og figå. overs.; CP: vndfaa); at noghet qwindfolk kan barn vndffaa. HM 12; concipio, at vndfaa. CPV (Etym 169: vndfanger); — L wnfik ok føddhe søn. 1 Msb 29æ (ÆB; 1607; vndfangede); CP II. 406; Maria wndfick Christum offuer naturen. TV 192"; som Maria vndfick Christum aff den hellig aand. TAmU s8; hun vnd- fick aff sin herre oc fødde. Lysch 232;soi synd min moder mig undfik. KPs 300; bodhe Lothz døtter wntfinghe. 1 Msb 1998 (ÆB, 1950); — conceptus, vndfonget. OPV; i den synd vaar hun vndfangen ey. PSm b4; — Blizabet

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚿᚦᚠᛆᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.