Undertage

The Old Danish word Undertage can mean:

• go. 1) udtage, und- tage; er undertagitt ett skrinn och opbrott (1558). Rsv II. 201; — excipio, vnder at tage. CP; excipio, ieg vnder- tager. TV 282; Etym 164; Steph II. 545; undertog hav sig til sit bispe- bord iurisdictionen af 7 herreder, og løber sig samme iurisdiction en mærkelig sum penge om aaret (1520). SmO Il. I. 145; vndertog hand vdi Sieland altit fæderne gods, at kong K skulde intet befatte sig der met. Vas 324. — nut, tm. i l bet. undtagen; eet strædhe våh meth aaen toch vnder- taghendes eet sticke iordh (1477). Hub I. 31; undertagendis de, som ere till stadenn kommenn (1484). Rsv" V. 559; (1528). KD I. 314 (ovf. IL 888 a41); vndertagendis Stockholm, Calmer oc nogle flere slot. Hvf VIIL2 12; (1643). Rsv" IV. 421; hves lige udi Danmarck (Frederichsborg under- tagende) icke haffver. .WE 382. — Som bio.; hetforuden giffuis den hund- erste penge undertagendis aff vjn, der aff giffuis den trediffte penge. TR" e1"; undertagende, naar de hafde ryckt helgens navnet af sit sted. BrunsmK 132. — foruden, fho.; der bleff 19 aff hans riddere slagne, vndertagendiset folck, som slaget bleff. Hvf IV. 73. — 1. tm.; (1515). DM III. 271 (ovf. II. 881 bæ); ingen biscop, under- tageth erche-bispen. Rsv" IV. 2; ApG 2620 (1524 og figd. overs., ovf. IV. 551bs3); bør alle, ingen vndertagen. LawrU 11; (1537). Sehlyter VIL 230; (1840). Rsv 1 56; (1551). VSS VIL 98; dette vndertaget vaar det altsam- men naturligt. Tdm I. 22; bliffuer enso mand foriaget (vndertaget werlig sag). HemmE 240; VAS 114; ligne os men- nisker, intet aldeelis undertagen, uden den syndige forgiftt. JDV d12; Guds godhed strecker sig til alle, ingen undertagen. BT 1. 74; — født effter hatuslig skick, vadertegit, at hand er yodengen vden mands sæd. Tåm I ; vndertagen, hues gaml hbd hatte AR vere danes Ionleger, VAV fort b2". Jf undentagen, — 2) gore tndsigelse God. sd 10le Gang); kommer han for, ther man til. talær ... tha skal han undertage, huad Som han vil. NM. VI. 188, JE iel taundir 0: svare på. — 8) understå sig, vove. M. Jf mat sik undernemen. — Underta: ; DV 282 (å endepdo)s Bors 164) gløre som én undertagelse Sr ndertægt, 0. 1) inder t . . tagelse; vden 3å skilsmaal, oc jnder- B66b2r). — 2) indsigelse LA (mod); undertekt ør den værn. NAM . 188; huad undertekt ær, oc huræ mange stykkiær hun haffer i sægh, sst.; hen undertekt giøræs stundom med dommans veld o€ stundom emedh 5 ne ed ” tækt. — 9 te . M. — 4) aftægt. MD (sig), go. samtel rådslå; kongen undertalede sig med de vijsette mand, og de sagde hannemlougen. CIS 3256. JE i sich unter- raden 1 f samme bet; M. Jf Undertiden(e), bio. undertiden; ett ocsaa vandethidenne schall haftee sig tildraget (1596). Terp 198; — Dim $2 (nale), sa fu. ivterdom), 181 (3 mede). er tiden (ovf. "

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚿᚦᚽᚱᛏᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.