Understand

The Old Danish word Understand can mean:

• no. 1) (fsv understend) | forståelse, mening; then hellig schrifft oc hendis wnderstand oc men- ing. Mb 8"; Laur m3 (ovf. IV. 350bsl) — 2) valle; serum lactis, valt understand. Steph I. 142a; M. — 3) borger- og bondestand. M =Understande [-sta, -stå), go. 1) stå (være) under(st); det bar sit navBt a substando, at det understaar 00 & ligesom fundament. Pros 142; sette ickun de [hebraiske] vocaler, som under- staaer i deris sted, Gerner, Orthogtaph ; 34. Jf t unterstehen. Som det vil st en sen og sjælden brug. — 2) (mnt under stan) vove; ingen understood at bryde naboe-fred. KO? b2Y; M; — befindis so nogen at vnderstaae och fordølge " havd forthient haffuer, daa skal de straf…is som for andit vthroeskab thiuffuerij (1610). KD IL 571. Mik i angivne bet. (til brugen af oo | ovf, II. 2822111, Da TIL. 145), snarest føl for underslå, jf d. 0. bet. 2). — 3) modstå? haffuer torffuet strække sig imod den verdslige ofrighed, og mwderstanden baade ædele og uædle. NM ID. 17. I T hav ordet haft lign. det., jf Lexer: understan, Frisch og Sanders: understehen, men her skal vit (f RAM I 168) læses: vnder- sotte. — 4) (isl undirstanda) forstå; ismderstaa wi thet swo oc thet swo såthydhe (1466). DC 177; SmåH 11" (= inteligere); ÆJS 45; mand wel lan måerstaa, huess mening the haffue. FVP (v Rørd) 3; OP V. 81-2; dem skal han met gode ord Ynderstaa at benege oc at milde. HWR 272Y (= nt syek vnderstan. udg 1549 258"); Luc 49 (ovf. TIL. 608212); met thenne anghell vnderstannes Jhesus. Dommed » b2; aseninden oc henniss føll ... der met vnderstondiss twende folk. CP I. 9,18; — begriber oc vnderstar (1404). NAM VI. 262; (1496). GhA IL. 34; bandt vnderstaas oc begribis. PE 51; Mb 35%; — tha vndherstod han s0- dant swar. HS 1110-31, 1388 (ovf. UL sibss); tha understodh Noe, at wat- ne taftåhe aflladhet. ÆB 1 Msb $n, han wndhærstudh, ath thz wardom, ÆB 1 Kg 315; — haffue for- farit oc vnderstandit (1515). DM III. 21. — også u. sig (fev undirstanda sik) i samme bet.; der aff skal hand wderstandet sig, at kongen vilde han- sem omkomme. Hvf II. 498; A vnder- stod sig vel, der var andet vnder. Ljseh 72. — 5) u. sig (sv understå sig t sich unterstehen) påtage sig, vove; at ieg kong Frederichs den thanden ihukommelsis historia mig vnder- ståaendis vorder at lade vdgange. Hvf IX. fort (b) 2", IX. k3 (ovf. IV. 98bs7); H's broder, som baffuer vnderstaiid sig at driigge saa god brølihan, som der bleff briggid paa H, skall aduaariss, at hand skal) eptherkomme siit løffthe. ChlV? 11. 281; — de haffue vnder- standet sig menniskens fattige sjæl at fordømme. HWR 111" (= nt syek Mb Ynderstanden. udg 1549 101); (1890). Bsv IV. 174; hand vilde vnderstandet Sig at fange hertug W. Hvf JIL. 10; (1810). KD 11. 571; IL 506, VIL 175 (ovf. III. 618418); sine skrifter, af hvileke jeg mig hafver understanden paa voris danske maal at ofversette. BT I. dedik a3", fort c1; JL 128 i r.; (1668). KhSs III. 82; DL 4-1-18 (ovf. JII. 420as0). Endvu alm. om at vove noget utilbørligt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚿᚦᚽᚱᛋᛏᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.