Undersju[yjnke

The Old Danish word Undersju[yjnke can mean:

• go. sænke ned; submergo, vnder syncker. Etym 7387; Steph II. 1319; suppressus, vnder- 0 wisiuncken. Etym 989;" det, som ved [ tBahuus er undersiunket, til at stoppe elfven, igien optages (1645). Slange 1498. Jf sjunke 2).Tndersked, no. (mnt undersche()t)
• 1) forskæl, adskillelse; ther er stort skeel oc wndersked emellom messen y seg selff. T 110; TV 206 (u. diserimen); SmåL' 55 (ovf. IL A11be); (1569). NAM Il. 357; til- stæde huer, vden all vnderskeed, at høre theologiske leyser. Hvf VII 148; om ingen underskeed naturen vilde gifve paa vinter, sommer. Hex 142; jeg mente, der skulde være underskeed paa de rigis oc fattigis been. ArøbO 21; (1643). Rsv% IV. 493; Bernts I. 9; gjør hand nu nogen underskeed oc for en deel vil, det skal skee oc for en deel icke. BT I. 71; (1666). GhA Il. 174; (1668). KD V. 751-2 (ovf. II. 581b17); Jesu, hvad din meenighed dend finder største under- skeed paa dem, dit ord forkynde. KPs 88; der er underskeed imellem at kaldes og være det, mand kaldes. KLp 91; — er der en stor underskied imellem dennem. BrunsmK 91; — underskiedet. sst. 231. Jf sked(e) 1). —
• 2) for- klaring, underrrefning; fandt kanmand vdi gamle brynnier indtegnet slectens vaaben oc til videre vnder- sked, huor de hafde leffbed. Lysch IX; — the haffde tald om alle articler med goodh wnderskiedh. T 184. —
• 3) bestemmelse, betingelse; ingen artikler, undersked eller vilkaar, som plejer og bør at være udi slig forlenings- brev (1529). KhS VIL 762; wi haffue stadfest de gamle priuilegier, met sadan vndersked, at vor kronis ret whin- dret. Hvf IV. 676-77. Jf besked 4). —
• 4) mærke (til adskillelse). M. Jf meridianeu.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚿᚦᚽᚱᛋᛁᚢ[ᛦᛁᚿᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.