Undentagen

The Old Danish word Undentagen can mean:

• tm. (fsv undantakin) undtagen; al hans tilliggelsæ, wat oc thywrt, engte ynden taget. DoB 15, 97 (ovf. u. engen, ik.); enchtæ vonen- taghet af all myn rættigheed (1450). NAM I. 123; vudentaghne wore fisohe-; 0 leyæ. DC 38; wndenthagen the thing, som the wnghæ mæn adbæ, ÆB I Mst 14%; (1484). DM I. 271 (ovi. u. as, I 432); VI. 361; CPV (u. exceptus); fattiige eller riige, ingen undenthagen (1587). Rsv% IV. 179. Jf undertage I). — Under [vunder], no.
• 1) (isl mdr, mnt wunder) vidunder, underlig hændelse, undergærning; jeg er for mange som eett wnder. Ps TI:m » (FV); — det er en Guds vnder, at det evangelium kunde bliffue ved mact. Cold fort ad; er det ingen under. BT? e1'; — dette wor Joseph o Marie ett stort wunder. TVd 67%, s — try bleve giord” af tu; hvo hørde vunder slig? PSB 152; AB I. 939 (ovf. IL. 457a8); — vi saadan vouder høre maa. DYH g2"; du skalt s vunder, om dy dricker her aff 3 eller 4 morgener. ÅDL”? 163; det udvalk Guds redskab oc vunder, apostels Poffvel. ArøbT 53. — fit. =; HS 116 (ovf. IV. 952025); at jeg kan td om dine store ynder. Ps 11977 (CP) — vunder. sst. v 18; the wunder, hvilke hand giorde. Matt 217 (1524, CP: vnder); haffuer Gud med større nen oc wunder førd eders naades maiestat till samme høyhed. TVd 23; Hvi IL 226 (ovf. IV. 7181). — 2)(fov under forundring; T 97 (ovf. I. 64735); saa at alle herrer stort vnder ling& at Mickel sin snack saa kunde fram bringe. HWR 81; mange saa på hannem aff stort vnder. VAS 238; — er det vist i sige fram, da have ingen vnder, at jeg er gram. BW 133; hans hierte bleff sas fornent 0% klemt, at høvitsmendene bare stor viders der paa. Heg 176; — al verden der maae Danmarks mact med under høre Hex fort f4'; — gronde ber så diybelig paa, at det giffuer demis saa stort wunder. TVd 67"; det" nig vunder stoert. SKR bbbb 3”; giffuer det mig end vunder oc kommer mig slomt for. SKH d1-d1". Overvejende i i Nord og T (jf Grimm G IL 310); men rundtom findes afvigelser, iThank., jf Sanders, Wb; i sv ingen 2 (if muv. dsk talespr.), i N hunk. — Tuderbarn, no. (sv underbarn)under- faldt barn; o vunder-barn aff gud- ls krafit. KPs 114. — Underfærd, sem. underlig færd; indbildet nu som før ved slig en under-færd, at siønhed med forstand var ey een tone værd. DP 33. — Underløst, ti uden mærkværdighed, lige- irem, med lethed; vnderløst tha gode han soå. RD Ul. 144 (= vihen kst. RD I. 17; sv vnderløst. Iv lejonr 1486). — Undernet, no. (t wunder- wo) net af årer i hjærnen (hos » åw med sænket hoved for at hindre ibdtilstremning). M. Jf Nemn IL. 1142: me mirabile.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚿᚦᚽᚿᛏᛆᚵᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.