Ulejlighed

The Old Danish word Ulejlighed can mean:

• no. (sv olåglighet) vanskelighed, nød; for slig kor ning Woldemars wleylighed, at havd sad fangen. Hvf II. 120; VIN 33; maatte vi have overgivet vore studiåog geraaden i desperation og ulejlig- hed (1630). Wulff 22; uden saa ske att den største fornødenhed saadtv udkræver, enten formedelst uregierlig spm oc veir eller vinterens uleilig- hed (1691). Rhode I. 258; loed sig hver dag til meere krig anse, oc der kongen formerekte saadan vleylighed deri landet. RFJL 32; — der udofver komne udi v-leylighed oc miste denne yudens ære oc gode. Brochmand I. 3la. I denne forb. endnu brugeligt. "ulempe, utilbørlighed; Btym i han763 (u. incommodum); til saadan u-ley- lighed. at forekomme (1685). KD VII. (figå. 0. ovf. IV. 849a261). Jf lej- lighed 3), ubel.Tem(me)læst(et), to. uskadt, ikke lemlæstet; saa sant hand paa st deen ulemmelæst vil gaa. AB I. 20; vlemlæstet. M. Jf limmelæste. Tempe, no. (fsv olimpa, mmt æfgejlimpej 1) dårlig adfærd, udue-lighed; hun (0: jordemoderen) tør kmme oc forkaste baade hendis liff w barn met sin wlempe. PIV 966; VIS526; give skoelemesteren tilkiende, ande nogen deres u-lempe med skalek- led eller nogen u-tugt kunde fornemme (1586). HotmF VIL. 574; det paweligsætis wlempe, som hafide førdt den shiisten menighed saa stor skade paa. Cold 08%; for deris v-lempe oc skielms-syeker, Bernts I. 16. — særlig strid, slagsmål; de befryctede sig, at der &ulde begyndis indbyrdis trætte oc lempe imellem dennem selff. VS 316; om nogen giør perlament eller æden wlempe (1599). Progr Kolding 1882 9; slagsmaal og bordag og anden ulempe, som hannem kan være lovlig madevist (1605). DM IV. 133. — 9) vanskelige kår, nød, skam; Theseskunde intet beskaffe og maatte med wdempe drage derfraa. Afskr 70; mig Fahenger slig wlempe, min lyst kand kg ey styre. Heg 28. — wseduanlig som, wlidelig kuld oc vinter met anden wlempe. Mariager i4. — efter tov, brug; Etym 763 (u. incommodum). — 3) uret; vy forfor fru A's store uempe ... vy lode underuisse hinde, ått hun vor plictig till at giøre then- sjim slig foruaring (1542). Rsv I. 1-72; Il 39, 1V. 7 (ovf. IV. 838b 4); 19). FA I. 142; (1596). R4U IV. 6; om hans sag motte komme for gott folck, skulde joke hans wlempe sindis. Hvf VIn. 45; der jeg fornam, att min wlempe er funden vdi desse støcker ... och sagerne ville vere mig vader øyen (1600). Progr Odense 1864 37-88; haffuer tilgifait hannem hans wlempe. SkP 687-8; med mindere lære- mesterensz v-lempe befindesz, at havd met Jæredrengen w-billigen haffuerdlet (1652). GhA WIL till 181; DL 1-18-4 (ovf. u. fald 5)). Ordet synes mere og videre brugt i Dsk end i besl, sprog. Jf Jempe.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᛚᚽᛁᛚᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.