Ufær

The Old Danish word Ufær can mean:

• to. upassende, klodset.) ufuldkom- 3» M. Jf fær. Ufær(a), no. (fsv ofårdh) ulykke; du haffuer saa mangen encker giordt, nu gledes di alle offuer din uferd. DgF' TIL. 425 b; 1. 58b; VAS 122; Kv v 1437ovf. IV. 889229); wfærd, infortunium. Dict; Psd I. 237a; saa at de ingen melse, no. ufuldkommenhed; ma- | haffve ladet blifive ustraflede, men jo terie vfulkommels eller leghmeligh | alle och huer med svar ulyocke och vrenheth. HS 1418 (=] imperfectionis. | færd anseet och hiemsøgt. dUrfé II.; ieg seer ey gierne paa hans w-færd. SKR xx1'; KS 47; velfærd og ufærd. PSO II. a8; hans vrede, som tændes dennem til ufær, der sønnen ey til- bede. KPs 177, 319; en ufær kand for dig i veye staae. Wielandt XI. 468; PSV 705; Nysted 27 (ovf. II. 556b49). — ieg tenckte at giøre dem it wferd. VAP 188", jf færd 2); — de fromme skulle det faa at see, ocat dine store uferd lee, Ps I. 88b.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚠᛅᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.