Uduelig

The Old Danish word Uduelig can mean:

• to.
• 1) (sv oduglig) uskik- ket, ubrugelig; våuelige til ale gode gerninger, Tit 116 (1524, 1550); det vil icke aleniste gøre vor handel wdue- lig. ApG 1927; slig forderffede oc wduelige vare. HWR 265"; gamble udullige peninge (1557). Rsv II. 182; (1627). DS VI. 371 (ovf. I. 569a ler»). 2 kraftesløs, værdiløs; ere swo- dane met alle andre vore gerninger wdwelige wdj Gwdz ansigt. Gensv nå; so skal fordi baade affløssning oc daaben vere wdulige oc intet gielde. Tdm I. 88% — havende tabt retten til at sagsøge, æreløs; epttherthi at PH vor uduelig, saa hand icke maa gaae i retthergang mett nogen erligmand (1572). Rsv IIL 159; jf: PÅ att vere ugildtt och saadan en mandtt, som hand PB tillaugdtt haffuer. sst. 149. —
• 2) dårlig; hannd thallitt thilliidenn K saa mangtt itth udueligtt ordt. DEF IV. 138b (= udydellig. sst. 1402). Jf unyttig. — Jf du(gjelig. — Våygtig, to. (mnt unduchtich) = udue- lig 1); et got træ, der er tagen op aff en fructbar iord oc forflyt hen i en anden vdøgtig sted. SKP 111; (1645). Or% IL. 191; gamble och nyew-døchtige schibe ... enten noget gam- melt och w-døchtigt derfra schall tag(1652). Bruun A 385, 409 (ovf. III. $90b12); oordene forvendes og, naar de stode vel, blive med udygtige om- skiftede. PSB 127; (1664). KhS IN.244; udi det gamle findis meget ubruge- ligt oc udyctigt. Gerner, Orthographia 14; (1687). LA 283 (ovf. IL. 751 be); ingen u-døchtig vrinsk hest, skabet bæster maae paa felleden tilstedes. Uld $ 18. — ugyldig, utilfreds- 4 — stillende; skulle samme breffne actis kraffteszløse oc udyctige nogen til be- talning at forbinde (1643). Rsv% IV. 478; efrigheden bør icke nøyis med det, som udyctigt er. GHD IL 205; endda en udygtigere undskyldning er denne, som C foregiver. BrunsmK 178; tvende andre udyctige aarsager til den ny stils paaske-regning. sst. 181. Jf dugtig.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᚢᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.