Udstand

The Old Danish word Udstand can mean:

• no. 1) noget frem- stående. M. — 2) strid, uenig- hed; hand heller ingen vdstand haffde imod sin broder. Hvf II. 199; doghand ellers ingen vdstand haffde imosin broder, våen med greffuerne. HelvE ssss2; (1647). NAM IV. 308; Jm 281; kong F haffde ingen udstand med kon- ning J om Lifland. RFII 233; endten du har nogen udstand med din broder eller hand med dig. GHD II 137 (sign: v1); dissideo, er u-eens, trættes, har udstand med hinanden. NL 1602; — dronning E, som hun viste sig ingen 1vdestand med. Lysch 343. Jf m»t ut-stant 0: udestående fordring; nuv. have noget ud(e)staaende med. — Udstande (udstå), go. (sv utstå) 1) stå ud, vage frem; exsto, vdstar, staar vdaff, Etym 1236. — 2) stå ude (på gade (torv) for at sælge og lign.); (1448). KD I. 167 (ovf. II. 613220); kremere vdstaa mett theres kram eller selge theres klæde (1535). DMs V. 101; soskulle the icke maa mett sodanth vd- stae och sæle nogitth (1550). JS IL. 128; skall ingen herefter wåstaa och wdfly derisz ware (1603). GhA IIL till 82; (1609). Hub II. 19 (ovt. im, 802b41); alle skomager maa paa torftjt udstaa med sko, støffle, det at for handle (1615). Rsv" IV. 324; — pus gaderne skal findis doblere oc spillere at udstaa (1685). KD VIL 91. Jf SchuL: utstan 1). — 3) lade v, s; gå mod; frem for Jerusalem du lader saa udstande. Hex 94. Jf Reh 282 (ovf. II. 196 a 32); saa drivende ad sundet de stande loed. LyschG (1796) 120; de maatte lade ad søen staa, sst. 186; lod igien til Norig hiemstaae, sst. 3; MDO: staae 4). — 4) stå ude, være pantsat; HvfV. 85 (ov, TI. 349 as = sv vdhstandet. DC 93), — 5) have strid (med)? wed sig nogen aff sine brødre att haffue wd- standen med (1478). Nyrop, Skråer I. 22 753. Da der i nævnte tilfælde fast sættes en bøde, synes bet. ikke at kunne være: stå udenfor. — 6) ud- holde, lide, bære, yde; huad straf feldtmarskalcken nu for gaat anser hannem at skulle udstande (1611). NaM III. 189; AB II. 4692 (ov. 1. dæg 2)); — hues fornøden giøris met en lang beleyring krigen at vdsta. Hvf II. 150; (1639). KD HI. 199;s (1631). DM VI. 283; (1643). Rovd ; IV. 370, 424; naar modstand imod Jandgang iche lenger kunde udstages (1646). DM V. 25; dem godvilligen ville paatage slig tynge med at udstaae. Bernts IL. 165; behøfvis tærepenger til ad udstaa omkaastningen med. ComD $482, — met gaat taal udstaar modgang all. Psd I. 842; — haffde vdstandet en atten vgers beleyring. Hvf VI 276; sek0 saadant et nederlag, som de bekiendeicke at haffue vdstandet tilforne, Lysch 99; dine piners byrde svar du for mig udstandet har. KPs 369; — naar de saadant haffue vdstaaen. ÅLDJ 130% hvor meget ont hafver jeg udstaeb. BT II. 178; hafver udstandet. sst 307; hvad skade hand hafde lidt 0 udstaaen. RFII 265. — svare ti fylde; naar kornet siden icke kad udstaa sit maal. Holst 1. 32. Jf: det forsvarligen bliver fyldt, st det kand staa sit maal (1711): gu VIIL. 207. Endnu alm., jf VSO ” 626; ingenlunde kan staa malm den ordning. S Rørdam, Oplysn. om 4. h. Skrift? 67.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᛋᛏᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.