Udslag

The Old Danish word Udslag can mean:

• no. 1) bordfløj til at slå op og ned; vdj fruerstuen findiss 1 suenebord med vdslaug paa begge ender med 6 smaa hengsler, 1 fyr- benck med vdslaug paa begge ender (1645). Or" II. 243. — 2) (sv utslag) tungens bevægelse til.den tung- este vægtskåls side; sorrig og trøst maa ligge i veyeskaalene imod shinanden, dog saa at trøsten skal be- holde udslaget og overvegten. HenrW XI. 103, M; vAph I. 7410. — 3) udfald, afgørelse. M. Endnu bruge- ligt, jf MbO..— 4) afslag, væg- ring; hertug F begærede en andesl aff riget, men fick vdslag. HvfB el; nøden ej tilsteder lang udslag, AB I. 319. — 5) (sv vtslag) udspil, M. — 6) bundfald. M. Jf GrimmW; ausschlag 6). — Udslå (-slage), po. (fsv utsla) 1) slå (kaste) ud; at du æder icke blodet, men vdsla detspaa iorden. 5 Msb 122%; han op- tog en sten ... som han udslog med armen og skulde kaste stenen (1581), DS2 VI. 347. — 2) drive ud, for. drive; icke baffuer nu saa megen macth, at thet kand vdsla sleg een erløss. mand, som Seuerin Norby er (1525). NAM V. 33; Normanni ob- nede portene oc met saadan en fart våsloge de fienderne. Hvf I. pp2; ud» slåen o: udjaget. M; — expectoro, vdslaaer aff sind oc hierte. Etym 899; der som det vaar wmugligt at blifte aff der med oc udslaa dem aff sindet, JDV p4. — slippe løs; fra samme tijd oc til øxene aff stalden udslaais. Fdg 2/11 1641 & 7; (1643). Rsv? IV. 467; hvo det (9: kvæget) udslaar om morgenen (1683). Afskr 69. Jf Schul V. 173b18 8; ovf, III. 874ber, 876bx— 3) slå ud; slå itu; handt haffdeudslagidtt CG's vaben, som hand haffåe ladet sethe udi CB's vindue (1573). Rsv HI. 221; (1608). Repholtz 165 (ovf. IIL. 87510); saa snart som det svage øye kand skadis, blindis, jå gandske udslaes. DebK 4; — baud liuset i krouen udslog. DEF V. 2 399 b (her: slukkede, jf Schul V. 173b2). — u. øje 0: blænde, over-vælde; hvo folkes øyne med sin pung ey kand udslaae. AB II. 145. — 9) dræbe i mængde (til ende); der de haffde vdslaget, da vaar ieg end ut offuerbleffuen. Ez 98 (Luther: aw- gesohlagen hatten). Jf slå 2) (IL 874 b 49). — 5) slå færdig (om & ur); inden klochen faar wdåslagen stx NAM VI. 60. — ved trommeslag give tegn til, at noget er tilo ende; skal ingen længer oppe være, end til at vagten er udslagen. ChrYS $ 98. Jf ovf. 1IL. 877assn, bs. — 0) udfolde, udbrede; hun haffde Ng slagit sit gyldenfarffne haar. UK Må vis 419, 196; Heg 209 (ovf. III. g32a.88); deris folck met vdslagen fumik komme for T slaat.. Hvf I. q94; vdslo sin banner met dristighed. Lyndsay 63; passa vela, vdslagen sseigel. Etym 867; mit skib udslog sit sørge-flag. Wielandt V. 93. — ud- slaget hår var møens kendetegn; ul-slagenn ware hinndess haar ... liden Kierstenn! i lucker ind ederss 10fiffter haar! i-goer jeg i eders arum le. DEF IV. 168b; IL. 321 b (ovf. IV. 160b17); Hvf IV. 217 (ovf. II. $34a%); befindis nogen at haffue red til barsel oc dog gaait med udslagit har, bøde kongen 40 marek (1643). Rav? IV. 457. Derfor er skjule (ens) hr= krænke (jf DgF IV. 126b v18), tinde håret op (lukke h.) = være for- ført (jf DEF IV. 165b v10; ovf. II. »$58b19, jf 110 herovf.). Jf GrimmW: hær II. 2); ovf. II. 806b80. — tm. å)havende udbredte vinger; vdi den øffuerste deel vaar en vdslagen fyendisørn. Lysch 882. — b)ud viklet, opstillet; huert tusind er serlestis vd- slagen som vdi fire vinger. VS 102. — ewplicata acies, våslagen, slageni orden. Etym951.— tilbagevirk. udbrede sig; ned dennem haffuer slecten videlige so vdslaget sig oc giffuet oss effterfylg- endis herrer, Lysch 393. — 7) udrede, overveje; at i ville samme ærinde og sager vel betænke og udslage (1536). NAM III. 3 (= RAM I. 143). Jf ovf. ML 874asn. — 8) unddrage; the vilde saa gierne haffue vore artickeler Daa latinæ, at vor sag schulde ther medtlempelig vthslaes fraa vor kiæreste miadige herres raadt och almwen. Pr3 — 9) bryde, forkaste; saa Tdedon som hand vaar tilforn at vd- ska venskabet met kongen. VS 895 (=1 ad deserendam (0: amicitiam) Prolapsus fuerat. Sax 772); huess så leg icke maa vdsla. Kemp” 6; SE 260 (ovf. ITL. 428260). — 10) afDen vægre sig ved; vdsla Guds oc 3 siskens trøst. Mogensøn, Lprd. 0. mi Huitfeld fort a7%; (1589). Rsv so ar 42; (1591). RAU IV. 880; (1596). ber Å 198; fornefinde to artiokle FS: yåslagne, Hvf VIIL 50; (1600). SV. 86; forsømde hand icke sit kald eller haffde vdslaget all omsorg for Tyskland. Cold dddå3; (1643). Rsv% IV. 408; skal være langt der fra, ieg hindis naad” skulde vdslaa, men vil møde. SKR mmm2”; hand dennem udsloeg at annamme. BT I. 35; Jm 63 not 1. Jf ovf. III. 878 av — 11) bryde frem; naar hierte mit vil brøste, den kaalde sved udslae. Psd I. 337a; vdi det gantske fyrnærek vaare sexten tusinde vdslaendis ilde oc.skud. Erich, Chr IV's Kroning ol (= t aussfarende. udg 1597 04”). — Jf. springe ud, skyde; granate æble træene ere vdslagne. Højs 712 (1550; 1607: blomstre; Luther: ausgeschlagen sind); uaar der en ganske hob blaa fyoler så och mange andre blomster udslaagen (1617). DS V. 51; naar bøgen udslaes oc grønnes. WD II. 81. — komme frem, slå ud; mand redis (0: ræddes), at det (0: skab) skulde vdslaes oc opbrydis igien. SmdLb I. 28; om børn vdslas eller vorde hudis løse. sst. II. 48%; henderne bebre oc vdslais. PID. b3'. — især i tm.; om nogen er meget vdslagen met skab. CPU 63; det bulne vdtslagne hoffuit. SmaU 37 (= SmdLb VI 3); naarsmaa børns hoffuet vdslagne ere. SmdLb I. 28%; udslagne med klaae og skab. Besl 2. — 12) have til udfald, ende med; hvilken omsider udslaaer till en ond ende. GHD II. 547. Til de 3 sidste bet, jf t ausschlagen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᛋᛚᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.