Udskjude

The Old Danish word Udskjude can mean:

• go. (fov utskiuta) 1) skyde ud; det ny skib bleff vdskut i vandet. HemmT d1'; — vogne paa gaderne af deris huuse udskyde. Fdg 9/1 1685 $4 (= KD VIL 89); — TV 342 (u. eiacvlor); begynte baade at sla oc bide oc vdskiude forgifft paa hannem. VdS 197; som brummende carthou af gloende hals udskiuder. Hex 151; en pjl at udskiude. BT I. 41; GH 53 (ovf, IL. 53281). — udtale; udskødte oord ere vendingløse. VdSv 104. — 2) skyde frem, udbrede; it træ, som mon vdskiude sine rødder hoss vand. Jer 178 (1607, 1647); — Aarons kep hafde skut sig vd oc hafde blomster. 4 Msb 178 (sst.). — 3) fortrænge, fordrive; retfærdighed vdskiuder hadskhed. Test 16; som hende ville føre trætte paa, trenge eller met vold 2 vdskiude fran denne voris herris oc kongis befalning. Hvf III. 460. — vise bort, drive ud; 2 Msb 10 11 (ovf. IV. 56424). — CPV (ovf. IV. 58428). — naar de haffde nogen tiunde, som vaare gamle oc vdslæbede, da skød de den vd. Nør Nissum, Hus- spegelil"; huo som vdskød en skrøbelig tiener. sst. — 4) forkaste, for- skyde; Dommed d4 (ovf. IV. 231 bø); haffuer da Gud vdskwth sit folk. Rom 111 (CP; 1550: forskudet); Luk 62 (CP, ovf. I. 77128); skulde icke en misdedere vere saa vdskuden. Job 313; abstinere a curia iussus, den, som vd- skuden er fra raadet. TV 371; vd- skiudis och foruisis fraa det selskab, de dennem haffue vndergiffuen (1615). KD II. 603. — særlig om forskudt hustru; repudiatus, som vdskuuden er. CPV (Etym 1005: forskut); som tager hende, som er vdskuden. Matth 190 (OP); hand skal tage sig en iomfru til linstru, men ingen encke eller vd- skuden. 3 Msb 2114 (1550, 1647); Jes 546. Bet. 3) og 4) lade sig ikke altid adskille. Jf skjude.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᛋᚴᛁᚢᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.