Udrette

The Old Danish word Udrette can mean:

• go. 1) (fsv utråtta) rette, tugte; jech skullæ hanum vdh mætte saa, afh han skullæ aldri mierm bo- lywe godhe qwinnæx fleræ. RD Il. LT; theres faltsmollieg saa sætthæ, som itbz mordh lade theres arth, ath the skulle blifine vihrætthe. Rkr h6-h6" (= så jek willæ them vth rættæ. Rkr få) foleket vaar løss, thi Aaron haffde givt dem løss, ved en løss tale, at havto vilde der met ret smuckt. vdrette dem 2 Msb 322 (Luther: anrichten); skt gæcke skal mand alt saa vårette. HWR 128. — 2) få ende på, få bs sørget; i skulle icke vdrette Israels stæder, før end menniskens son kom mer. Matth 1029 (Luther: ausrichtej) — 3) (sv utråtta) udføre, iværk- sætte; tiene Gud met predicken & Guds ord at høre, lære, betenee,s bevare oc vdrette. Mariager 29; V. 165 (ovf. I. 148b 5); Etym 38 (a. efiio); Steph II. 496. Endua brik eligt i lign. bet. — 4) (mat utrichtet) udrede, betale; II icke ville udlege och rette fore seg aff hans bopennige och udrette same reglister oh falde maall (1561). Rov IL 310; hufyrst burde att udrette hoffuitgieldent (1564). Rsv IM. 20; haffuer de u rettitt oc udgiffuitt skyld oc landgile thill kronen (1580). Rsv III 3297; IV 27; plictig at vdrette 00 betale sæd fierde part. Hvf IV. 896; VI. 93 fø III. 589 bs0). Jf rette 3). — Vdrettelst ivirkning, opfyldelse; da haffuer den trusel sin ydrettelse fasit, 3%; den spaadom har SOS DT renelse hor. st, Olmlste Forstand And BRO SS delse tet ud. I ne sende atter 1 akse; kongen stor hob skibe men met ge fugt l1 et En telse diofosl, KOG 087 hud vårotming saadan seer SDM. a0"7 HusTis Jafser. JDM 29"; Huset end for sin udretninger goode. ses. got for sin udretninger gov 2IE Bos ing doene ANT økse oc våretning.Heede meine, efter” ile feer sg DA TorDmnene 1 skAetrudeT Urdovisn 11 Dommess » ressols mretrene» Hoch krat oc mæctige udretning. Broch-;und, Post Xl. S08D, GOGD; stiernege sr jempen Kal; jøftuentz oc udretning (virekning).BA ning ntegen. re virk- FO Ge com hanne somhed, myndighed; sopaminder om hans regimentis besuærlig Fron Men Be ed) landsk; d3'; see hen til hans (9: djævelgeminger oc våretning. sst. n8; MP haffver indgrebidt udi thenndtt højgistesigbesdts udretningh (1892). Rev IV. Sene Se met fm de se ER Ade schee farvdann duieh (1823). RoskSm 86; tiden fortager ålelemmernis krafit oc forhindrer deris Wrætning. SKR cece2; authoritas st gr 8 såmine Hog 108;He rn er ud der Klariig; der band havde hørt vor adetning, gav hand selv personlig svahe). DM IV. 202; fter. saadan blifdegge parternis klare udretning hafverFS Tugrigen taget sig alle sager ;hk en hove; des kend hand AV 1 go get hand ei det udreven, 90. Jf nuv. dreven,2ne 3 0); gennemdreven ovi hide reble ride Srde, g0. (lov utridha) 1) råde Ud; for æn han wdhredh. RD JIL 5816 ; = red vå. CP V. 372); VAV I or 5 (== Så DL Glas DE bliffuer yn say VE fovf. IL 615e Deri DMham om morgensd I ester se0 i sd 8; var FB tilforn ud- ret med on hob af reysetøjer. RFIL 157, 229. — 2) ti. (sv utriden) over- gt i SU (om heste); i ris heste stode lamme oc våredne. ders jeste Slode lamme oc våredue. ridende, (bi deres heste vare udredne DMs HL. 98.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᚱᚽᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.