Udlæg

The Old Danish word Udlæg can mean:

• no. 1) Jag af sæd (ud- bredt til færskniug). M. Jf MOD. — 2) (v utlege) = odlag 2); (1847). c gg. HAVE Hsv" IV. 223 (ovf. IL. 8804, nærmest: afståelse); hannom legs miere udleg paa, end ther er goett aff miore udleg paa, enå che or goet SN Kuor hanndtt kannd gørre thennomDr 'sen wdleg gemt (LD71). NM. 140; strax hannem den første vår DN v - jant oc sku. leg gøre, pending, prowian leg ending, promiant, oo skudee, fboesslaad fad udleg oc Detaling icke kand forstaa, udleg, oe betaling icke kand forst, jø fremevungen vod rettens hjælp; naar nogen, som tiltalis for hjælp; SM sforordne tuende Bind. af ders stand, som udleg gode mænd aff dens stand, som udleg sekor. udleg (1049). Rv" 1V. 413; hvad. mand, pan skifte af rettens be- tjente Gl udlæg bekommer. DL 56-1; tiente tl udlæg bekommer. DL 3-6-1;rfaring af DM's skriftlige »udlæg«, at han skulde været anklaget (1625). ' je - hvad bildige aårsager KhS+ 1. 435; hvad billige aårseger222. JF fyldestu (1. 19843). ro tee emand, no. mand, der skal $ 10. R ); de- fastsætte et udlæg (bet 2); be- jen rn doms ind D) : dne, no. vidne ved en Te gstorretn ing; mod JE's ud- lægsvide paa den anpart, ham var en (1637). Wulf 130; FLE Paa. on part i den gaardrd hin, s0 tg) Weil Do ane AE ( 642). WAR 240. 1f vine, De re føler udlegge det (0: skibet) ud; bølgerne. GHD HL. 129. — uvirk. Pt tt tle) ud; schulle sehif vd læss 5: She sm NAM VI 108;ærger skal præcise Klokken r ørsen udlegge - 5 2 ; Jag oc ind- s syne med opslag; ingen klerok skale ller Vilegge sine klæder, 11. — , ; ) ne klæd Hvi IV. 394 (=1 gras vestimentorum faciat explicari. st ev Lo er, rede, betale; hva han skal vtlægæ swa møget som then, ther driiker (1417). Nyrop, Skråer I. 563; theres skat skal udleggis om sancte mortensdagh (1452). Rsv" V. 303; om thennåt børde att thilbiude sitt faldzmaall och udlegget thill thett thing, som handt vorder fordeelt paa(1474). Rsv I. 13, 154; (1573). Rsv 1. 218 (ovf. IL 588 210); mange vilde bliftue forarmede, om de skulde 1 aydlegge dette faldsmaal. VAS 251; Hvf IV. 397 (ovf. III. 583219); vdlegger sin deel i laffuet, dare symbolum. Diet; (1635). FA I. 10; (1643). Rsv% IV. 383 (ovf. III. 589bs4); der er ingen tribut, som jeg nodig udlegger. BT% e2; DL 6-15-6 (ovf. III. 5832). Jf lægge 24 2). — overdrage, afstå; ynder, giffer, vtleggher ock affhender jegk til helig ands hwss een myn fiskegaard (1499). KhS4 VI. 38. — 4) erstatte; adt noget paa skabning fattis oc feil, det skal wdlegges med dygd oc ære. Bredal, Børnesp 26. — 5) nævne, udnævne; fore theris willigheit bleffue the vdlagtæ at gøre thennæ swore reysæ (1518). DM II. 29; Dan. riges raadt ville vdlegge en eller two aff rigens raadt, som drage till kon. i Swerrlige (1526). NAM V. s 517; Rsv% IV. 20 (ovf. II. 225b0); 159 Rsv II. 5 (ovf. III. 351as); 1648). GQhA II. 117 (ovf. III. 348b19-20), Jf lægge 24b). — regne; hand er vilagder met the vretferdige. Luk 227 (1524; OP og flgd. overs.: regnet). — 6) forklare; hand begynte at vt- legge themiom vti alle scrifft. Luk 2427 (1524 og fiyd. overs.; 1550: lagde vd); ocsaa i denne mening, som nogle det sovdlegge. VdPs d4Y; Etym 990 (u. interpretor); Steph Il. 795; — lakke og laste og udligge i den verste men- ing. VdSv 158; de kalder dennem oc et carmen, jeg veed ey, hvad det er, de lærde sligt udligger. Skd 102. Jf ovf. IL. 797b4-8. — Endnu brugeligt. . Jf lægge 240). — 7) u. en med en anden 0: gøre uenig med; M. — især tilbagevirk. 0: blive uenig med; shand haffåe nu vdlagdt sig met greff Geert. Hvf II. 230; lod sig forføre hen vdi vmildhed, der offuer vdlagde sig med sin adel. Lysch 677; deris biskop udlagde sig med komning F huor ofver hand bleff affsæt. RFII 50, Jf nuv. lægge sig ud med. — 8) så v.udligge. — 9) tilbagevirk. anstrenge sig; for det gemene beste ville sig vålegge. Hvf VIIL 236; — ingen af ; de suenske lagde sig saa megit vå faar kongen, som hand giorde, Hit VII 129. Jf lægge 26). — 10) tm.) (isl itlagdr) land flygtig; alligenell jegh ere udlagdt, ud-drefinenn fra wener och alle mine frennder, DgPIII 411 2, jf: hui rømmer du icke udaf Jand. sst. v5. — b) (n utlagd, s Ross) fyldig; Rch 149 (ovf. a. bringe, no.); pulcher bos, vel vålagt, fed nød. Etym 1009; blef hand (0: tyren) feed og foer udlagt i bryst og bringe KSK D3%. Jf nuv. lægge sig ud. — »»

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᛚᛅᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.