Udgøre

The Old Danish word Udgøre can mean:

• go. (fsv utgåra)
• 1) gøre, udarbejde; then thet (0: guldsmede arbejde) vtgør, stande sin ret ther fore (1491). GhA V. 78; bøger, enuten dj som aff nye wdgiøris eller aff latite wdsettis (1596). RAU IV. 418; i danske psalmebog indholdes skønne rjm ud- giord” af alle stænder. Hex indl 43"; jeg rimer saa min vise fort som de,r haffue verss udgiort. Bue g7. —
• 2) udvikle, påvise, udregne; thenunet, ther sist bleff wdgiort, oc then, ther nu skall wdgiores. Laurits e3, a9”; putarerationem, legge regenskab, offuer- slaa oc vdgiøre, huad mangel der er vdi. Etym 1018; — thill at giøre then første punet wd, tha er lige thet samme at mercke, Laurits e3. Jf gøre 6). —
• 3) udsende; nogle ære vågiorde til Swerige och somme til schiffs for dot mend (1543). GhA IM till 34; Oc tauiani legat, som vaar vdgiort af hannem, at hand skulde drage de Danske til at holde met keyseren. VIS 390; var udgiort af k. Carl at tage folk an i Tydskland (1611). NAM JL 30; — gør andre vd, at de sligt begere vdi deris naffn, HWR 142; maatte to kiøbstæder giore en fuldmæctige ud.o HiorP k5". Jf gøre 5). —
• 4) sætte ud (på), berede (mod); vdgiorde tie nogre mend. ApG 611 (1524, CD); bispen meente, at hand vaar vdgiordt paa hannem at høre hans mening. HviG (folioudg) 15%; — gjorde hu spillemendene hemelige vd paa ha nem, at de skulde lege de styeker, VAS 127. — den (2: nagen) kan icke endis met minde, end at huv giøreraff sine beste kemper vd paa hav- nem. VAV I. pr 24 indl. — 8) ud- ruste, stille; ath i wdgøræ ant folk meth haarnysk och spise (1409) DoB 400; DC 373 (ovf. [IL 69amk kir på"; udtgøre en verafitig karll meth glavindt eller skytte (1525). DM IV. 258; T 137 (ovf. IV. 88 b 2); acthe wij at wdtgiore j søenn the fleste orlogs sb (1381). DS IV. 175; (1549) DM4 jv. 162 (ovf. [IL 74624); VIS 414, 415; Hvi VIL 150 (ovf, IV. 32102); OmiV L udfb. k15 (ovf. IL 798bs5); expensa legio, bekaastet, vågiort. Etym 909; (1649). Rsv" IV. 410; saa stor sog vel forvart en orlogs magt af Dan- mark aldrig før udgiordes. AB II. 404; beskickede, at ni bønder skulde udgiøre den tiende med god rystning oc pro- vant. RFIL 108; — hest oc haffue, som hand mest, ther hand giorde han- om vwå mod rigens fende (1536). DMs VI 64. — 6) udrede, betale; at the thet rethelike gyuæ oc wigøre (1429). KD I. 152; de ey ville retteligenidgore vore fogder det, som de dem aff rete burde at gjøre. Hvf IV. 682; mar al vitterlig gjæld først af fælles- hwet var udgjort og betalt (1630). Wulff 21; udlægge ham den del i pendinge og gældsbreve, som kunde tilkomme ham efter HIM, ligesom hans moder er sudgiert« i jordegods efter ham.SR IL. 242. Jf ist tm. gerdr. — Jf gøre 3). — 7) skyde ud, udelukke; 30register paa huess daglige personer kong, matt. sambtychte at schulle werre må K slott, och huilke hanne naade wagiorde (1864). Ny kgl Saml nr 612 ti (jf MDG; i NAM V. 61 læst: wd- givede); hand bleft oc selff vågiort aff gudernis tal paa ti aars tid for sin Wyskhed. VAS fort 4; giorde de han- men vå og fordreftue hannem. VAS 50. Jf Såw: gåra ut 4). — udslette; wo ocdegierendis, same antegnelse hannem at motte vågioris (1635). KD V. 177; at de, som ere døde eller aftakkede,kude af de gamle ruller wågioris (1659). Afskr 675 M. Jf mnt utdon. — 8) udmale, fremstille; naar hand tog Dea at udgiøre voris vellyster. BT%82; nogens lyder, uforstand, udyctig- hed udmunstrer, udgiør, aftbilder oc ligesom afritzer. Pros 576. —tale (ilde); den bleff spottet, vdleed ohilde vågiordt, Cold 00004”; haffver Cicero hannem tilskreffoit en skamme- lig oc haard skrift oc hannem grue- ligen vdgior. SKP 439; — G gior M hedtzlig vå hoss kongen. SKR gggg4”; paa det de kunde ickon først giøre den samme ilde vd hoss øffrigheden. sst. kkkk 4. — 9) tm. a) afgjort; det er udgjort med ham 0: forbi. M. Jf gøre 20 o) — b) kraftesløs. M. Jf OG; MOD.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᚵᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.