Udgive

The Old Danish word Udgive can mean:

• go. (fav utgiva)
• 1) ud- rede; bøden, som schall udgiffuis, schall then dødis arffuinge opbære. »Rsv% IV. 33; den, der vil ind, skal flux vågiffne. UK f4'; VIS 441 (ovf. IV. 281bæ); — (1578). DM VI. 192 (ovf. III, 661bs); HvfB h3" (ovf. u byrd); de maatte self vdgiffue oc be- tale skatten. Lyseh 150; kirekeskat udgiffuis endnu frembdelis som aff alders (1643). Rsv% IV. 396. — (1643). DS I. 809 (ovf. III. 579bs7); — levere, stille; byfogden fich breff ingen vognat vdgiflue (1635). KD V. 177. —
• 2) afgive, udstæde; eth tingxwinde wdgiffuit till B byting (1538). NAM L 25; riigens raadtz breff wdgiftuet i K (1538). NAM [I 196; ther udgifwes mange falske wyntue (1587). Rsv" IV. 175; et andet breft, som PN met flere danemendt hagde udgiffuitt (1540). Rsv I. 57; — (1573). KhS6 I. 762 (ovf. IV. 307 ai). —
• 3) foregive, ud- 4sprede; den tid, der vaar mangel for penninge, vdgafine de, at kongen af S haftde loffuit kongen til D en summa penninge, huilcken icke vaar kommen. Hvf IX. hh 4; HiorP k7" (ovf. III 598 b48). —
• 4) tildele, give; quinden, som sligt raad vågiffuer. HWR 148 (= nt den radt vih gegeuen. udg 1549 136); der vdgaffuis huer, effter som nogen haffde behoff. ApG 433 (1607, so1647); (1621). GhA III till 92 (ovf. IV. 881b); intet er en velgierning uden den, som det udgifver, vil være det gestendig. BT 1. 133; hannem, som den ørefigen havde udgivet (1697), Bircherod, Dagb 333 not 3; en kort hand monne gribe og Jærer strax at blande 6g udgifve. SortS 89. — 5) udgyde; huad blod som vågafs wskyldeligen. Hvf IV. 423. — 6) lade komme frem, frembringe; naar the (0: træerne) vtgiffuir knoppe. Luk 2130 (1524); Psd I. xb (ovf. I. 36210 u. først, bio); talen borte var, en koes brølen hun i den sted kun ud- gav. Ovids Forv. v Bredal 61. — 7) give fra sig, slippe; vigaf hand sijn aand. Luk 2346 (1524 og figd. overs.); Etym 371 (u. edo); Steph II. 491; — der met gaff hwn sielen wdh. OP II. 168. — 8) bortgifte, ud- styre; det er icke seduan i vort land, at mand vdgiffuer den yngste for en den eldste. 1 Msb 2926 (1550, 1647); udgaff hans fader hanns søster met klæder och clenodier och giorde hindes brøllupe (1559). Rsv I. 265; naar nogen riddermandsmand udgiffwer eller giffter sin datter fran seg (1576). Rsv" IV. 297; de (0: kvinder) bleff vdgifuea met penninge. Hvf I. 108; gid du med første og din datter maa udgive, at du ved hende snart en sviger-søn kaude 2 faa, OF 97. — 9) u. sig 9: a) de- give sig; her skalt du blifve oc ej i vandet løst et straa-bredt dig udgifve. Hex 90. — udbrede sig; naar den skab vdgiffuer sig flux videre i huden. 3 Msb 137 (1607, 1647; 1550: æder sig videre). — b) erklære sig; ind- lod hertug F sig vdi handel met de danske oc vågaff sig for kong Cs hende. Hvf VIII 23-24. — efter mv. brug; vAph L 736c.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᚵᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.