Udfolø(r)dre

The Old Danish word Udfolø(r)dre can mean:

• go. (sv utfordra) 1) indkræve, opkræve; skulde hanbekjendtgjøre skattebrevene og derpaa »udfordre« samme kobber (1566). Ja- cobsen, Skattevæsen 99; skulle vore lænsmend plictige vere samme tusind daler at vdfordre oc vdæske. Fåg %/s 1586 $ 8; (1598). SR I. 246; huis dennom thill arbeidsløn giffuis skall haffuer du hoesz borgerne att wdfordre (1605). KD V. 4; haffue sig rigens marsk 50 rixdaler aff dennem at ud- fordre (1648). Rsv" IV. 410; — lade wåfførdre oc forsamble kiercke kornnett (1543). DMs I. 10; att th nu strags wdførdrer themn hielp, som wij aff the giestliige personer haffue skulle (1547). DM4 J. 295; ville LS kost oc thæring aff hannom udførdre (1584). Rsv IV. 47. — 2) kræve, afkræve; nar rigens nødtørfft det vdfordert. P Mor- tenssøn, Ligpr o St Maltessøn v4"; ved av pjne oc trusel udfordre, hand skal legge forræderen ud. HiorP g1'; — hvad udfodris af naboer. Naur, Chi- stend. Gienvei (1700) 146. — 8) kalde ud; skal skiltvacten udfordre corpo- ralen (1644). KD V. 267-8; skal hand i sin tjd udfordre dig aff jordens stolt Brochmand, Post. I. 40a; — ex00, kalder ud, vdfodderer, vdraaber, Etym 214. — 4) udfordre (til tvekamp); ingen maa vdfodre nogen med pistoler at fechte. Fdg 1/s 1618 i overskr., i fåg: vdfordrer; Etym 617 (ov. IV. 545016); udfodre en Trojaner til kaup. Ulysses v Ih A 2, S9; A3, S1 6 bet. 3)). JF fo(r)åre.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᚠᚮᛚᚯ(ᚱ)ᚦᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.