Uden

The Old Danish word Uden can mean:

• I. fho. (fsv utan) 1) uden for; a) om stedet. — a) tæt ved, hen til; thæt ær nu fæm sovintær, siden han tog til at liggæ vten thætte closter. 11Kv 9011; tha jeg kom Vdhen hennes gord oc grund. Bkr c8"; Rsv" I. 84; bondhe hestene vden porten. NPF a8; paa gulvet uden stolene sig Jader finde (1647). DM 1. 154. — f) bort(e) fra; thet er bedre at vere vden byen en i hannom (1851). Stege bys bog 78; (1551). Rsv IJ. 159; tog ieg mine børn oc gick vden svor dam. HWR 23 (= nt buten de mure. Schråders udg v 3881); $ vaar yden riget forhindret met fremmet krig. VAS 120 (jf: kom S til lande igien. sst.); (1656). DS II. 208; for snee eke kunde komme uden husene. Bernts I. 294. — 7) ragende frem; the to guistæ, thær forræ ware uden brøthæt. AM 187 4514, jf 12 (ovf. u. dej) (I. till 47b). — b) om en kreds (forsam- ling); gothe men aff hans radh oc vden hans nathes radh. DC 209; (1488). GhA II. 52 (ovf. u. beråbe 8)); (1537). Rsv% IV. 187 (ovf. II. 60b10). — e) ude ved? T 212 (ovf. 1 2kTby = t vnter den zeunen. Luther, Schr (1588) V. 297). — 2) foruden, fra» regnet; Rev? V. 129 (ovf. TIL 20axg; han haudhæ sæx thusind wæbnær when daulig thiæneræ. NOM V. 178; (1508) KhS8 VI 464; han solde 80. tusind iødeske krigsmend vden demnom, han skenckte A. TdmHl 26; tolff hunderdeie kemper — vden vildkatter oc andre vgler. HWR 102—2"; hvilket Jeg de gjærer, at dr $ maatte mig uden min fortingning igjen give. Bruun 21. — 3) uden (ikke forbundet med, skilt fra); AM 187 5410 (ovf. IV. 259bø); 728 (ovf. IV. 260221), jf 186; ladh jnghen vden døden gangæ. RD I. 20, 226 (0: ikke dræbt); vden fader, vden moder, vden slecht. Heb 78 (1524 og flgd. overs.); som mig hade vden skel, Ps 382% (1550, 1647); Dict tt8-vul, jf ovf. II. 9a:2,%t (u. gammen), 462b0r (u. jæv); III. 660bsr(u sag); IV. 185asir (u. straf). — Il bio. (isl utan) 1) udenfra; giester, ther uden kommer til staden. Rsw' V. 130; Hex 101 (ovf. II. 387 bd). — 2) udenpå; thwa hænnæ (0: en gås) mæth watn utæn oe innæn oe giør hænnæ wæl reen utæn oc innæn. AM 187 60-1; DgF III. 170b (ov. IV. 81210); Bruun 6 (ovf. I. 42229) — også i forb. u. 3; læg utæn a oghæn, AM 187 1416; bint thæt udæn abuld- en. sst. 3814. Jf fho. &; — det kender paa vden, hwor inden er raadet. PL++ I. 55 not 11. — 3) v. fore) (ho, ved) (fsv utan for(e), viper) uden for; taalde Ihesus død vden for porten:o Heb 1312 (CP, 1607; 1550: v. faare; 1524: vden); vden faare vu (OP); (1586). Rsv" IV. 166 (ovf. II 387Døj; alteret, som staar vden faare vidnes- byrdens tabernakels døre. 3 Msb 15; våen faare s. Peders skib. PISk a4'; de komme tilsammen vden faare denne kiveke. VAS 438; — thi ager oo jordtt, som bymendt baffoer uden host Kiøbennhaffon. Rsv+ V. 140; — Jefieso huer for sig vden wid eckteskab 00 icke. beuar dem anten vdi eckteskab eller wden wid (1546). TT 1846 I 182; baade i den hellige serifte 06 vden ved. DM IIL 352; der blefi inger ved lifluit aff alle dem, som vare vden ved arcken, PISK b6%; om du døde vin ved din barsel seng. PIV 9120 (f hu: val din b. 5). — 4) yderlig forstærkende) ; dend rige engel or arm ja uden arm, thi hand er skrøbelig. GHD JL. 201 (med henvisn. t. Åb $n). Jf udarm. — III bdo. (fsv utan) ly hvis ikke, med mindre; enghen tngh voræ til, vthen han haffåhæ thet sskapt. Luc 21; jæk skal ikke forladhe thie, wtæn tw benedidær mik. 1 Msb s2x (ÆB og flgd. overs.); vihen i føor scet tegen, tha troe i icke, Joh sn (1524, OP, 1647); våen det blæss af for snart i vær, da kand det nyt tigt dliftue. VAP 154; det kand aldrig noget eye, uden det kommer frem til hver mands øye. GHD II 201. Endnu brogeligt, jf MLO. — 2) men (efter wo mægtelse); engte her wtj at bindræ, ven helder at fordhe j alle madæ (1402). DoB 148; sanne ekke efter ordben, vten efter meningh. HS 3128; RD IL. 217; RD IL 892 (= CP V. Hm); enghen orme kommer bort, when doø i ildhen (1510). DM IL. 178; PE 59 (ovf. JIL. 662220); hun gaff ham intet aff siine penge vden snack i steden. Jm 198. Også 1 Msb sæ31 (ÆB) er brugen af uthæn (figd. 0. ov. IL. 659 bs) vist fremkaldt ved nægtelsen I frgd. sætn. (the ikke blygh- ds), om der end egenlig ingen forb. er mellem sætn.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Uden (II)