Udbrumme

The Old Danish word Udbrumme can mean:

• go. (t ausbrummen) brumme frem (komme brummende ud); de (2: bier) af kube-port ud- brommer. Raun 85. — Vdbryde, go. I) virk. (fsv. utbryta) 1) bryde ud, bryde løs, gennem- bryde; mand haffuer vdbrudet stenen. 3 Msb J4s8; de skulde vdbryde store stene. 1 Kg 517 (1550, 1647); — wor bro of—fte våbbrydhes oc forderffues aff storm oc flodh (1454). KD I. 187; den udbrødte daam skall fliess med thuende poster och ett gaadt omlob (1617). CMHIV+ VIL 12; (1648). DS V. 194; alle demninger shal were udbrotte s (1660). KD V. 718; som hafsens floder, naar de dæmninger udbryder, KCO+% déY. — 2) frembringe, lade komme frem; dog vthbryder thenne induortes Gudz retferdighedt een fruct aff seg. Præd 3-4 (jf Gensv g3); met saadan wbeskedenhed vdbrød D sin daarlighed. VAS 881; wdbryde skrecke- lige ord imod Gud. GNV a4'. — 8) tilbagevirk. a) bryde ud, flygte bortblev NN angiven at have sig udbrudt af fængsel i R (1581). DS2 VI. 347. Jf bryde 10) (I. 2812), — b) komme frem, vise sig; huor som gerning oc kerlighed icke vtbryder syg, ther er troen icke reet. Ny Testamente 1594 a4"; then rettferdighett kan icke andett end wdbryde sig mett gode gerninger. Gensv c ] "; nar hwn (0: troevåbryder sig met gode gerninger. sst.14". — II) uvirk. 1) a) bryde ud, flygte bort; en af frygt udbrød af fængslet og løb sin vey. Beretn 40. — b) bryde igennem, strømme ud; formedelst sit ord formener han haffet, at det icke wdbryder. Jes Sir 4327 (Tdm, 1550); hand mangesteds lod demme vandet til søer, at det icke met vinter vandet skulle våbryde. Hvf TI. 522; ruptis aggeribus exit amnis,i. e. erumpit, vdbryder. Etym 357; lad øye-vandbekke udbryde her frem. KPs 863. — e) komme frem, slippe ud; den hoffmodig natur, som mon metsynd oc ondskab tit vdbryde. Ueg 248,168; denne grille sad dennom begge vdi hoffuit, men er siden vdbrøt. Hvf VIL 12; om Gud aldrig udbrød med lius oc dagen i lande. Hex 19; RFII 445 (ovf. a. forsværing); vel verger » Jf uddige.de sig og mod fienden skarp udbryder. Naurs1.— d)fremblomstre, skyde ud, opstå; hand skal blomstris som en rosen, oc hans røder skulle vd- bryde lige som Libanon. Hos 145: Jes Sir 2492; Heg 4; den (o: hvid. Jøg) udbryder med sine blomster om sommeren. FD 160 A; synden vil pippe frem oc udbryde. PBd 261; en part vdbryder aff elementerne icke anderledis end kaaldesiuge. Theses de Hasione 23; baade hans villie oc effne udbryder hus dem, som elsker hannem. GHD IL 14(v3).—2) gå itu, åbne sig; en bolde, der vil vdbryde, naar icten er moed, Heg 172. — 8) tm. nypløjet, nyop- dyrket; Guds nye og udbredt Jand, Brorson, Ps. ved Arlaud 230b. Jf sst. 362; Hagerup? 11: bryde. Jf bryde (I. 279b).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚦᛒᚱᚢᛘᛘᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.