Ubørlighed

The Old Danish word Ubørlighed can mean:

• no. utilbørlighed; then wbørlighed, som bode war skeed oc kwnne skee. PR 379; huad whorlig- hed er thet att biwde een gijrig mand rwndhed. PE 480; huad wbørlighed findis wdi samme sacramentt. PE 495. Jf børlighed.A, bio. (isl it) i nuv. bet. ; Egipeies mæn nødde thæm til wt at gaa. ÆB 2 Msb 1289; saa ær bandhe som bij, vdh een oc indh thij. PL" I. nr 991; gack snart vd paa stadens gader. Luk 141 (1524 og flgd. overs.); han gick wdt oc røpte tbz. Ps 417 (FV og figå. overs.); ro vd paa dybet oc kast ederss garn wd. Luk 54 (CP; 1550 og flgd, overs.: far vd); exeo, gaar vå. 20 Etym 357; proveho, bær frem eller vd. sst. 1896; Steph II. 554, 1158 — brede ud (med), se brede 4). I mange tilfælde dannedes (også i egenlig bet.) i æ Dsk en smsætn. med ud, se ndf. — ud tilføjedes forstærkende = fuldt, helt, til ende, jf bade (ovf. IL 137262). Jf udarm. — ud med (fsr ut mådh) o: langs med, ved; jeg slo theres konig vdh mz en elff. Rkr, % e3" (= vdhi. Rkr" v1905); Rsv" IV. 67 (ovf. IV. 159b18); Psb I. 179; som yrtegaarde wdmed een floed, 4 Mob 246 (Tavsen; ÆB og flød. overs: hooss); alle, som vaare vdmet det store haff. Josva 91; som han saa vå met veggen stod. HWR 14"; PSO I 877 (ovf. III. 696b4s).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᛒᚯᚱᛚᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.