Ubesværet

The Old Danish word Ubesværet can mean:

• to. (sv obesvårad)
• 1) ubetynget, uhindret; een hver ved w ste haffvende privilegier u-forkortet ar ubesværget forblifve. RFII 9252 (= t unbetriibet, sst. 297). —
• 2) ikke gørende vanskeligheder (indvend- hg); attj wil were wbesuærede at woderuise etthers neste omligendis na- lee (1548). DM VI. 217; (1586). KiSs VI. 479; (1596). RAU IV. 416; hur til hand sig vilde wbesuærit lade brånde, naar de vilde møde, Hvf IX.»»x1; u forhindret, u-omskrænket, u-be- sværet, u-opholdet, Slange 1223; den elte gang band sig u-besværet paa jagten fundet har. AB IL 287; — haffue Wi eder ombedet, i ville wbesuærget høre nogle stycker oc puncter. Hvf IV. 460; bad jeg gierne, du ubesuerget det hoss haus kon. mai. vilde søge (1646). NAM 11. 306; lod kongen for- wfinde grefve ombede, at hand u-be- særget vilde fortøfve. RFIL 99. Jf Holb, M. poet. Skr (ved Liebenb) 31; ov. I. 1852.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᛒᚽᛋᚠᛅᚱᚽᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.