Ubestæfaindig

Old Danish Dictionary - ubestæfaindig

Meaning of Old Danish word "Ubestæfaindig", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Ubestæfaindig can mean:

  • to. (sv obeståndig) ustadig, usikker; mands liste ere behendige, men quinde liste wendige, dog begge deele ere wbestendige. VdV II. nr 34 indl. ; at i langt glædeliger skulle samlis i det evige liff, end i nu bedrøffue- so ligen i dette wbestendige Jiff ere skilde fra huer andre. Medelfar, Lprd. 0 Chr. Friis fort b4", h2"; letferdige oc wbestendige haser. Theses de Hasione 24"; wbestendige, i hvis de tage sig fore. HK 1684 a5"; — color fogax, wbestandig, wwarende farffe. Btym9; s. Mortens dag gaae Hyades vader, ] er hun vaad, da følger en wbestandig vinter, er hun tør oe klar, da følger 20 en streng vinter. HK 1684 fl; de lidet troende eller i troen ubestandige, GHD IL. 343. I denne form endn brugeligt. Jf bestandig 1). — Tbe- stæfajndighed, no. (sv obeståndighet) ustadighed; oss alle til amindelse om voris leffnits wbestendighed. Medel: far, Lprd. o. Chr. Friis a1%; — hvi skulle det tillæggis hende som en ube: standighed, at hun smykker sig. Alburgt; hand so fort bå.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᛒᚽᛋᛏᛅᚠᛆᛁᚿᚦᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.
to.
tillægsord (adjectivum).

Back