Tynge

The Old Danish word Tynge can mean:

• no. (is! byngd, tyngje)
• 1) tyngde, vægt; offuergange i maal oc tyngæ (1497). Thottske Saml nr 553 4% 61; YU e4 (ovt. III. 64322); VÅS 215; Reh 23; Etym 61 (u. pondus); den ube- griblig tynge ej giennem bryde kaHex 43; steenen aff sin naturlige tynge føris altid neder. JDM e5; vejmester- en prøfver allehaande tings tynge ved lod og vect. ComO 395. —
• 2) byrde; waare synders oc conscientzis alsom- swariste tinge oc byrde. PE 39; 1 Tess 27 (CP); er ingen suarere byrde oc større tynge end vore synder. TåmU k8; bære almindelige tynge met andre. PISk c4'; syndens dynge, sotynge oc mangfoldighed. Mariager nå"; du aflede mig uden fornuft oc andre til tynge. DT I. 65. —
• 3) pålæg, afgift; schulle giiffue skatth oc andhen wor byes tønge, naer hon paakommer. Rsv" V. 289; — (1456). DM UL 206 (ovf. IV. 314 bss); skat, vdhbudh oc alle andre koningxlighe oc bysens thynge (1456). DC 61, 181; (1475). Rsv I. 16; frii fore alle thynge (1477)Rsy" V. 207; IV. 9 (ovf. IL te: ] sPE 160 (ovf. III. 876b19); Mb 42; ther skulle gane kongelig och byens tynge aff (1532). DM Ii. 96; CP V. 4416; VdS 881; ald verden paabud fik, skat og tyng” at give, KPs 127. Jf arve-, krigs-, landt; tunge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛦᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Tynge (II)