Tykning

The Old Danish word Tykning can mean:

• no.
• 1) tykhed,»»tæthed; densitas, tyckhed, tyckning. Etym 299; NL 257; er samme skov icke aff saa stor tyekning eller store krat. Bernts 1. 41. —
• 2) skovtyk- ning; orbustum, tycknyng aff(t) tre. CPV. Tjund(e) (tjønd, tynd), mo. tyende, a) personnavn; nogen mand eller quinde eller tiuende. 5 Msb 2918 (Luther: cin gesinde); met deris børn, tinnde oc folek. PISK AT (mulig i bet. b)); vnge tiunde skulle vere tienstactige. Tdm 1 58%, fort b3; 1. 17; guldsmedens tiunde begræde deris hosbondis wlyoke, VS 122; nogen aff, huis unge tiunde de kunde haffue i deris huse (1643). Rsvi IV. 854; — sengekammer for tyndene. Dict; tynde oc tienere (1643). Ksvé IV. 868 (mulig i bet. b)). — b) samlingspavn; MP 49 (ovf. 1.0302bs8); Steph I. 2382; — famuliti- um, tiund, tienistefolek. Etym 396; — for uden berøctet tiønd. PIV 19714; — TK 80 (ovf. IL 594248); opvecke tiunden. GH 119. — Jf is! pjdnandi, tm.; Jess 261; leje-, tjenestet. ov. — — Tjur (tyr), vo. (Sl hjørr, fov pir) tyr; tac thiurs gallæ. AM 187 85; tagh thin fadhærs thywr ok amnænk- thywr syw aars. ÆB Dom 6%; MP 237 (u. tawus); Btym 1289; hgnis med styreke ved tiurene, DT I. 39; en tiur har stanget sin egen hossbond.GH 69; — (himmeltegnet) veder, tim, Hex 153. — by(sjens i o: en tyr fælles for en Jandsby; skall hver mand føde byssens thyr huer sitt sr och skall haffue det stycke thyre iordt, som haffuer legget till thyrens fode (1598). HT I. 454-455; kirken skulde aarlig underholde tvende byens tyre... saadant skal mu aldeles afskafts (1637). JS V. 260. Jf byt. — jur egalde, no. (fov thiwra galle) tyre galde; tac swalæ myeh oc thiure gallæ. AM 187 843.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛦᚴᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.