Tvilelage

The Old Danish word Tvilelage can mean:

• no. 1 (før pving] tryk, Plage; blodzens qualee, ther hannumrd til megel twinge, RD II 273 (=twangæ. RD 1. 179). — 2) tvang, Påbud; tuingebreftue, huor med øftrig- led paalegger oss tuinge, nogen til at fade bøxjss paa sit klagemaal. HelvF 202%. — 9) (isl pvengry skorem; Ttr han nogher eth par sko gaff, tha i han twængæne ther vdaff. Rkr ør der hand bleft begafinet met it Jrrligt par sko, ryete hand tuengene - VS 119 (om samme begge st.); — femmer oc tuinger, Berg, Calendarium måy = skotuinger, Ilemløs $ 166 (1 865b10), Jf skot. — vinge, go. (is] pvinga, sv. bøjn.) 1) trykke, plage; al lykam thwingæs oc wærk- ær. HH 68; OP II. 378 (ovf. I. u. forslide 4); at tuinge iorden met alle honde plauffer. Åb 116 (1824, OP; 1550: sla); — NAM V. 191 (ovf. IX. 118bw); Ps 10518 (FV og figd. overs., ovf. IV. 143280; 1850: tuonge; Luther: zwangen); — siden thuange sammetho greffuer alle danske mend saare. CP V.45616;— HS O419 (ovf. IL. 525bs7); — war Gudz son wndfanghen, bynd- en oc twangen. Psd I. XXIIIa. Her: pint. — 2) tvinge, nøde; vrgeo, at nøde eller twinge. CPV; Etym 1477; — twingdæ ieg them tijl skat. Rkr e1; keyser C nødde oc tuingde dem til at tro. PISk p2'; VAS fort 9; huor met de tuingde folek til atb flyecteskab. N Pall, Ægteskabs Djævle 46; indtil den baariste nød dig tuingde. LyschT bl"; hand tvingede hannem til at bruge sit gevehr. BT II. 216 (tvang. sst. I. 88); — det eder bedre stoed, i tvunge Tyrken til at giøre freds fordrag. AB II. 387; tvunge de alle omliggendis bønder, at de maatte giore dennem tilførsel. BFI 152; — (1530). DM IL. 119 (ovf. IIL 269 ber);BruunV 36; the haffue enthen thuingit eller nødt hannom (1574). Rev III. 234; Etym 987 (ovf. IIL 612220, jf ovf. IV. 65219); gemeene mand bleff tvinget til Jange natters vact. HiørP 6; — tvunget. Dict s88". — t, af (fov thvinga af) o: aftvinge; tuing- er, 'vrier, noder hannem noget aft. Etym 1942 (u. extorqueo, jf Dict); Steph IL. 589; M. — t. fra 9: holde æborte fra; ham tvingde ey morads fra fiendens reveliner. GI 7. — t, på o: tvinge (trænge) ind på; RFI 178 (ovf. IV. 63bs, for tvungd I tvungde). — blødgøre (planere papir); at udbløde, tvinge med vand. ComO 288. — 3) undertvinge, spæge; VASv 29 (ovf. IV. 108bs7); — den faste, han twingede sit legeme met. OP I. 323; II. 162; den før tuingdeder wall Grækenland, LyschG b1, c2; — hans fæderne land plagedis 0 tuangis aff disse tuende førster. VAS 383; — tha M wor twingd mz døtzens band. Rkr 13%; PE 79; af huilcken faste de bliffue mere kaade end twingde oc mawre. LaurU 28; att han skulde saa meget snarre tuinget staden. TdmH bIY; PISk d2 (ovf. IV. 186217); reddide Barach dem vdaff Canancernshand, huileke dem hafide tuingd i 20 aar. TP f2. — også t. under; een stad thwingdæ han vnder seg. NAM V. 164; herrin, som twinger foleken wnder meg. Ps 1848 (FV og flgd. sovers); VAS 30; H hafde tuingit under sig alt foloket i landet. CIS 67, I Is! st. bøjn, i Fsv både st. og svag, (if Rdq 1. 186), i T st.; således HøjsgG 97 (nævnes ikke i PG el PSK). Jf af, be, for, hen-. over-, til-, ud-, undert., lade- (Il. 716 248), nød- tvungen (IIL. 269240); ågetvingt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚠᛁᛚᚽᛚᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.