Tvi(y)1

The Old Danish word Tvi(y)1 can mean:

• no. (fsv tvifl, mnt twivel)
• 1) i mv. bet.; —— ik.; altiidh haffde Moyses ct tyfiuel oc eth spørsmaa)). Kemp 1467; — findis tywiffil udi noger made, tha skulle sandemend therom skille (1358). Rsv" IV. 265; non est dubtun, det er icke tuiffl. Etym 832; so — icke gjorde sancte Hanss dette for mget twil skyld. CP I. 36; bliffae allé i tail, om Gud vil bønhøre dem dler ey. TåmU 08; tro stadelige vden wil, PISk k2"; bar greffue A it stort will der om. Hvf IV. 491 (mulig i bet 2)); er intet tuil, at tiden vil io gifte forandringer. Lysch 571; det gier tvil, GE 42. — fk.; haffner købmanden ther nogen twiell paa. soRov" IV. 127; Heg 7; syndfloden, i hwileken ingen tuil er, dieflen hafuer jo spøget. JDM e7; en deel folk, som bar stor tvil om alt dette verk. Beretn 31. — stille 3 1, se ovf. 1V. 117249-50. — uden (al(t)) t. 0: sik- kert; allæ rættæ stenæ hauæ therræ dygh utæn twiuæl, thær bokæn sygbær. Hi 133; vden tail han vist i Himme- tig gaar, HWR 27"; Gud baffuer hafft ven tuil mange vdualde vnder paffue- domet. VAS fort 9; — vten tweuel lafde thet sømmet thek at gøre thet lettere. HS 2421; — vden allt twywell (1527). NAM V. 216; — tuiler intet paa, at kong. maytt. io deris personer Jed frihed acter at holde vden all wil, Av? VID. 245. Endiu alm. I Mit.ik, og hank. —
• 2) formodning; on deel af præsterne kom og selv uditil, at det var enten nogen naturlig sygdom eller og selvgiort verk. Beretn 3L Jf mist. — %vivlførende, to. uydelig, tvivlsom; giflfver een lanskelig udtale saa oc tvitfiforende stil. Gerner, Orthogr 102.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚠᛁ(ᛦ)1
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.