Tvi(v)le

The Old Danish word Tvi(v)le can mean:

• go. (fsv tvifla, mnt tyiveler) I) i nuv, bet.; være i tvivl; thuiflles therpaa, ath nedhweriæ er, Rsv? Y, 23-84; (1533). sst. IV. 147; tville seg inthet der paa, hwor simpelt det lader til siune, att det er ey aff Gudssomacht. 5 Msb ved Tausen fort a9r (til den dobbelte nægtelse jf ovt. II 381as«n); tuifle paa Guds hielp os stole paa menniskens hielp. TV 213; dubito, er tuiffiraadig, tuiffler. Etym 332; — naar du seer nogen hofferdig, da twill icke der paa, ath han ey er dieffuelenss barn. CP JL. 53 (if of 19); Rev" IV. 126; OP V. 40211; tha twyler oppaa, att the ere lovligmeller ey. ErU d1; tuile paa Guds naade. PISK k2Y;' hvor paa me ej maa tvjlis. GH 58. — med gst. tvivle om; Huberinus fort ab (ovf. IV. 372b60); wi tuilede icke, at legeme oc siel skulde komme tilsammen igen. TdAmU d7'; wij thuiffler, att thett jo anderledis schulle sig haffue om har nom (1585). NAM I. 140; tviler du, at Sathan er ond. Mariager n2".pers. (også i Fsv og Mnt); mig tri en nw. CP I. 101; tuill mig fast påå at hand hør dig sielffuer till. CP V. 40219; huelekett oss enthet vp twyller (1883). NAM II. 244; toil meg inthet ther paa, at han ioo fange en god framgang (1540). NAM IL 4 — have mistillid til; hand tuilde intet paa sielandsfarene. VAS 365; er herberget slemt, da tviles om verlev.4 PSO I. 166. — 2) formode; thvill- edh i sit hierte fast, ath thet skilt worde them til brast. RD IL 9; thult ler ieg iche heller paa, att hand skal forsøme seg y huis maade, som handt kandt kome till gafim och best vd; nogenn maader (1890). FYTB 9 ieg tvifler icke, nogen skulle var u-vitterligt. RFIL 399, 463. Jf fors mis-, om-, påt; utvivlende.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚠᛁ(ᚠ)ᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.