Tvænes

The Old Danish word Tvænes can mean:

• go. (fsv thvåna) svinde hen; af thin lange bortwærelse taæness myn stel, Br 2771. IF agv vanenn med 9: EKKO lt en) sonde på vær, io. (1å brom) gående på tværs; lus, tner, ske Keym Gi, 673 (u. obliqvus); NE 1071; våm Igt FAP gg SÅ st Got, o: til siden, bort (fra den rette vej); see, om mine gierninger gaa paa DL gr er Cassuben as. 3 Ross: tvr, 4), — r 73 H man: . 3 ; (Svf. HL 142b28); at domme sin nest er inted vert, naar bjeleken i dit øje sider tuert. Ped 1. 572; såe tuert ochforskammet at springe strax ind i højeste regiment. Cold gøg4. — skævt (uvillig); Btym 605 (i IL BøPbøj; Ree skævt paa eler , ' ses tvam vb vorskyde oynene pa NL 766. Jf tværssende. — t. id Jige over for;en rdr (1504, OVE HL. 2500; OP og flgå. overs.: toert offuer fra); —f, 3 » tværtimod; bør ra omod me de vel sørge, 70 — 3 r i tvårtom) o: tværtimod, QSC Avon ges tuer om ig flet si haffuer hand icke behoff naade, sea haffuer hand joke beholf maade ; lavati E 8 . Lthl? c8; twerl >os. aadent. st menniske vorde tostot aff den bolligaand. Huberims (v)o] no. (IS! val pawt sm PISK D4-b4"; PIV 495, sb; hva skal ure om igen joke, vendt Brent om 26 strenden ej sides SE forl blifver salt. Hex 9; forlager oc blifver sal, Hex monne gens med sin er om jer monne Giefyelen, tyort om, kt é7 aa arbeyde. roch , gøhe fo», pre IL. 4230; aå de fk udvelger dem, som skade forskerde. Få » St bø) an Or med ovf. IL. ; me . / få pros bequemme ord ditt Pr" fa) — t. over (fra) SY (OP = tvært imod a); Mar mv, 500b29); lagde en del tuert offer fra den anden. 1 Msb 1510 (1550, 1647); Neh 310 (sst.); den stalldt tuert offter fraa forsereffne huss (1591). Stege bys bog 89; — mijne emner stande twertt offuer mijn plage. Ps 3832 (FV, 1607; 1647: t. 0. for). 718 mod (åmod) (fsv thvårt a mot) 9: lige imod; Jhesus ordh the æræ tvertaa modh dyæueldhen. Luc 13; io 2 KiS VI. 151 (ovf. IV. 99bs0-47). — it 0: på tværs, i bredden; ma at ingen af de firkantige bede er breder end 3 fod, oc de trinde icke hafver mere i tvert end 21/2 fod. Holst IV. 3. — over t. 9: a) på tværs, til siden; HWR 219 (ovf. ITIL $96a1 = nt quam ein knoke dwers in den kragen. Schroders udg v5220); DP 31 (ovf. IL. 83601). — b) tværs » over; springer der offuer ... offuer turt springer. HWR 69 (= ut over dver. Schrdders udg v1600). — ec) itu; Dom 1612 (ovf. IV. 464bæ); se at sige skære altingest offuer tuert, tilstede forandring våi Jøffte oc spise. Cold a4. — interfringo, bryder offer tnert. Etym 477, 1081 (u. inter runpo); Steph II. 787, 796. — d) tage 0. 1, o: a) gøre ende på; hvthage vii thenne thalle offuerthuert och haffue thenum ellers undskylledt i alle maade (1590). Rsv IV. 226 Mot; sagen blef tagen over tvert, og de bleve undskyldte begge i alle maader. Slange 43 (samme sag); — jf: da brød hand alting tuert offuer s lod sig obenbarligen mercke, huad hand haffde i sinde. VAS 310; nuv. bryde over tvært. — f) tage ilde seop; hvor er it menniske saa plump, der med it ædru hiert' skal tage ofver tvert itej udtaled ord? TkH 36.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚠᛅᚿᚽᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.