Ture

The Old Danish word Ture can mean:

• go.
• 1) færdes, bevæge sig; en rask mer- curial i askefarfve tuurer. Hex 157. —
• 2) (fsv pura, mht dftjuren) udholde, holde ud; it skib kunde icke thure det alene, at bryde veyen for alle disse andre. VAS' 470; huess liff da kunde der lenge ved ture? Heg 56; persevero, er stadig oc turende i sin miening. Etym 1164; Hallmstædt haffuetured oc mangt it bad. LyschG p2. — Med bio; ture frem, saå lenge du trenger dig igennem det, som ligger dig til hinder. ComD $ 900 (fremture. sst. & 897); — vaagne natter med taal hand ud at ture faar. AB I 762; naar fattig hand maa ture ud og lide spot og kummer. Wielandt VI 190; — perduro, bliffuer stedze turende, turer ved. Etym 344 (Steph II. 1021: bliver vedturende). — t. på huldet 9; leve uden mad (ved at spise stærkt i forvejen); æde de saa meget, at de soder effter paa 2 eller 3 dages tj kunde ture paa huldet. WD II. 44; ture paa huldet (som grevingev) o: svelte. PSO II. 130. Jf svd tura på labben. — Om end stammerne ere forsk., ere de sammenfaldne. Jf fram, ] ud-, vedt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚢᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.