Tufylgt

The Old Danish word Tufylgt can mean:

• no. (isl tykt, fv tofulkt mnt tucht) 1) sommelighed, sæde lighed, værdighed; iomfru 0, ther sin tuckt kan vell beware. RDH. 130; twekt hawer ære. PL%% I. nr 100; semed blusel oc tucht. 1 Tim 2s (15% og flgd. overs.); al twcht 00 ære, høwiskhed. FV b1'; HWR Il (ovt 1. 22Ta9), 233 (ovi. IV. 8297); — met al ære oc tyekt. FV b1'; NP9 2" (ovf. II. 372a21). — med t. at Søe d: det være tilladt at sige (noget uskønt, uhyggeligt); denne så- åhaniske plage met tuct at sige. HelvM QL 2. Jf VSO: tngt 2) slutn.; t mit mebten su melden (reden); ovf. TIL 38104. — 2) høflighed, ære, ven- lighed; fore the tucth ock foræ the ere, j gjorde vith mek. RD JL. 154; en doctor bleff han ther vphøgd, theklerekæ wethæ hanmum tweht och dd. HM 71; gør hemnæ baadhæ hedhær och tucht och æræ. HM 164. — gøre sin t. o: vise høflighed, tohilse; hand giorde sin tuct, saa hederlige bøyede hand sig need. LyschG 23% — 3) (ht zucht) opdragelse, undervisning; føder dem (0: børn- en) op met tucht oc formaning. Ef G4 (1524 og flgd. overs.); mine sønner, hører eders faders tuct. Ordsp 41 (1350; 1607: tuetelse; Luther begge st: meht); kjød uden salt og barn uden tuckt bliver snart forderved. PSO I. 458. Mulig i bet. 4). — 4) revselse; Ordsp 2215 (ovf. u. dårlig- hed (denne bet. ualm, i 1550); Luther: die ruthe der zucht); jeg slog eders børn forgeffais, de” anmammede icke tuct. Jer 220 (1607, 1647); tukt gjforstand, barn foruden riis sielden bliver viis. PSO I. 458. — hård be- Dandling; var det icke, kornet kom Åsaa tit under tvang og tugt uuder segelen, plegelen, da blev det os ikke til brødføde. Faber, Ligpr o. H Swane (1732) 54. Jf hof, kvinde-, munke-, i, børne-, horet.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚢᚠᛦᛚᚵᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.