Trøstelig
Old Danish Dictionary - trøsteligMeaning of Old Danish word "Trøstelig", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Trøstelig can mean:
- i (1 traustligr) pålidelig, tro- fast; skulle hans neste venner væreken trostlige. HWR 194 (= mt ostlik. udg 1549 123); hand vdsende url on trøstohig prodickere, Tim TI 44. — Som bio. 1) fast, tro- fast; aldrig finder thijn kettere nogen Kirke, ther haffvr saa lenge oc føtelige standet i troen. PR 64; Jens hafver tresteligen lofvet oc tl- Sø, Brochmand, ost 1. 596 b; engelen kalder hannem trøsteligen: dø le Pl Jude stamme. TES VI. 93.— 2) modigt; keyseren komstørde for hannum. RD HL 612 (= CP V- 421); hedningen vorde seg trøste. kge. sst, 1817 (= CP V. 909). Jf 20) rese ES sre) trøster; Hvf VINL 201 (ovf. Il. 200 = Art (v Rørdam) 22); hand &r icke patron eller trøstere. 1WU h3; ieg er eders trøstere. Jes 5112; ieg vil bede faderen, oc hand skal giffue eder en anden trøstere. Joh 1410(1550, 1007 GIF TimU 1 0); 1884 og OP; ke svaler(e)); VdS 198; — Etym else); YES 183; Im no. = trøstere; send dend trøster-d, Pa 1 2082 hellig aand vor trostormand. Oassuben, Psb (1675) bostenn værdige hellig aand i lv, ogRE frnsternand Kirkeritoal 45 dog cst du mod min trøstermand. KE? SIDE deg om lginden Instig to. (sv trstogher) 1) tillidsfuld, to. (fev trdstogher) 1), 2t11idefuld, øetige oe fAmedige. VIS 94; Fiym3 (u. fdens); mange hellers blød- færdige bleff saa trøstige der offver, ” stadig tro. HiorP b2-2'; eee dg NE 3, r trøstende; Føl. — 3) srøsteft det Gi Om 1. Søns); den fot fort b d andrage dabenbar, Og tør sin nød med trostigt Jandsens fader ham anscer Mod Barr. svar, Karstens, Lykonskningt Mrodefts 2 tillidetvldhed? Uøstghed, to, not jøhed kunde vi for- kjorighed, oo enighed, kunde å for åen — Tu sto, so du.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᚯᛋᛏᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- bio.
- biord (adverbium).
- ik.
- intetkøn (nevbram).
- n.
- norsk.
- no.
- navneord (substantivum).
- to.
- tillægsord (adjectivum).