Troskab

The Old Danish word Troskab can mean:

• no. (isl trå- skæpr) i nuv. bet.; thiæneres trooskab styreker bondhens boskab. PL%% I. nr 3i5; benise dem al god troskaff. Tit 2m (1550, 1647; 1524 og CP: tro); — det troskaff oc villighed, wi giorthaffve. Hvf VIL, 244. Hank i Nord, huk i Nt. Jf ut. — Tro (trov), go. ésl triia)
• 1) tro, stole på; Abram tude Gudh. 1 Msb 156 (ÆB, 1550; 1607: trode paa); om i haffde troit Mosi, hafide i oc troit meg. Joh 546 (1594 og figd. overs); Jhesus trode dem icke om sig self. Joh 224 (CP; 1: fortroit; 1550: betrode). — t. til 3: 8) stole på, sætte Jid til; bæd- T& tror iegh tijl heednæ pant æn fåin eristnæ troo. PL" I. nr. 836 flig skal for tijl læses: tijt, jEPL+% - 330, ovf. II, 1811). — stole på med hensyn til, håbe, vænte af; slar ieg eckæ 20000, tha tro mek al. drigh till gotth. RD III. 86% (= tror mig aldrig vel. OP V. 5924); kant du tro hannem til at fii dig din sæd igen. Job 3912 (1550, 1647); mennisken tro saa ringe træ til deris liff och bliffue beuarede i skibet. Visd 145 (1550; 1607: betro deris siæle saaosaare lidet et træ); SO's barn faldt iilden og blev brændt, så ingen havde trot det til livet (1613). DS II. 34;hart siig och troiss iche till liffuit (1655). NAM VI 75; huilche mand icke sehulle tro till sligt (1664). NAM III. 34. — e) betro; trode Å til sin søn. VAS 211 (= ] eredere non dubi- taret. Sax 476); T tør dig ej tro til at molk' en skiden so. AB I. 2670.2— tm. (n truande) antagelig, på- idelig, trolig; tet er vel troendæ, ath then sammæ keldæ gifuer andræ firæ floder aff sek. MR 1946; somtroendis er, haffue de icke alle veret tilfredsstillede. Hvf II. 838-9; er tro- endis, at hertug M haffuer haft nogen sag til det. sst. 340. —
• 2) tro, mene; troffuer well, hans kiøbmendt haffde befaling att forlegge os ophaald tiill»F (1572). KhS VIL 251 (if ovf. IV. 34801). J form, jf Jensen, Vendel-g bomål $ 74, 721. —
• 3) betro; at troo eller at befale, committere. SmdH 11'; som de, der trode ham alt deris liv og blood. KC% c4" — t. sig 9: vove sig; bleff floden saa vanskelig, at ingen torde tro sig ofver vandet. RFII 484. Jf be-, for-, mis-, på-, til-, vant. — krist-, snartroende. — soTroende, no. tro, antagelse; deris grumhed offuergaar all menniskens troende. Hvf I. 71; — gode borgere, som til troende stande (1496). KhS4 VI. 38; meener, hand blifiver hørt oc til troende antagen. HiarP 956. I denne forb. endnu brugeligt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᚮᛋᚴᛆᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.