Trestrænget

The Old Danish word Trestrænget can mean:

• to. (fsv pråstrångdher) = treslingende; ee ær shwærth goth reeb trestrength. PL'+ I. nr.890; lagde dette trestrengde reb om det romske herredom. PISkh 6". — tre- dobbelt; er hanss (9: Peters) nectelse allerede trestrenget, for end hanen gall. TH 16. — Freti, talo. (sv trettio) tre- dive; PSO I. 12 (ovf. u. fireti); M. Jf ti med smsætn. — Tretjuge (tre- (jugtvle), talo. (æn prjåtigi, fov tre- tiughu) = treti; thrætiughæ daghæ.M 187 532; huilkit mic til pant stoth for thrætyughe mark (1401). DoB 133-134; thrætiuge daghe. HKv 1129; samme kyrke haffuer hafft form jorde vdi trettiuge vintre oc mere (1543). FA 1. 119; — Luc 39 (ovf. u. fjed 2)); — hagde da vered gifft i trediuge dage tilforn. CP I. 99; trediuge marek (1524). NAM I. 213; — Dom 141,19 (Tam (ovt. IV. 98248, 267227); ÆB: thrædwe; 1550: tredine); — om jorden saas meth trydwghe skipper bygh. ÆB 3 Msb 2716; — tredwghe alne, 1 Msb 815 (ÆB; 1580: tredie); (1515). Suhm? XL 1. 146 (ovf. IX. 4220); otreduge march. Rsv% IV, 27; — var her i tre aar oc trødug. HS 1619; Ryge, P. Oxe 407 (ovf. IV. 279 bø); — tillregnis treduffue dage for en maan- edt (1611). NAM IM. 163; (1625). .KD TIL. 39; treduve og fire å teduve og sex (1670). KD VI. 549 (trediue. sst. 548; tredufive dage. GHD I. 386; — en ok trediwæ. Josva 1214 (ÆB og figå. overs.); MP 194 (u. triginta);tredive gylden. Test i 4", n4'; — the treddwe sølff penninge. Matt 273 (1524; CP: trediwge; 1550: trediue); Constantinus regerede det romske keyserdom vdi tredue aar. PISk g2", 95; Etym 1439 (u. triginta); — trødwe ok fæm hwndredhe asnæ. ÆB 4 Msb 3139; 5 Msb 214; — (1422). SRD VI. 177 (ovf. Ill. 42a17). — Som ordenstal tredivte; wor dannske s flog, som lyder om then treduge dag (1550). Rsv 1. 180 (jf JL I. 23: & rætæ thretivghænd dagh); dend første oc trædeue maij det vaar. LyschG 14.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᚽᛋᛏᚱᛅᚿᚵᚽᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.