Trajå)nghed

The Old Danish word Trajå)nghed can mean:

• no. 1) — trang 1); seændhe hans siæls trongheet ællær nøth. 1 Msb 42m (ÆB; Vulg:angustiam). — 2) = trang 2); hans folk maatte rømme bag masten og hindrede sig selv for tranghed, at de neppeligen kunde so Vukomme til at værge sig. VdSv 148. — Trænge (trynge), no. (isl prøng) 1) (fsv thrånge) snævring; mællom too steenwegghæ ællær mwredhe wogges trænghæ. ÆB 4 Msb 222 (Vulg.: in angustiis maceriarum). — 2) = trang 1); ihiæl slo mik, forthy trænge holdær mik. 2 Sam 19 (ÆB; Vulg: angustis); han så Israels trængte, for thy Syries komnyngh hafthe knwsæth them, 2 Kg 184 (ÆB; 1550: iammer;: 1607: trengsel; Vulg: angustiam); mu er ieg fangen i stoer trænge. TkA IL 109;d sonaar mand vil fange ham, i trænge sin mage føler hand ved sine finder hænge. TkH 232; kand aflads-breve frelse dem af denne trænge? Bonde- praktika 18. — 3) undertrykkelse, tvang; vold og trænge har ingen gænge. PSO I. 490. — 4) = trang); hun bleff vdi dette trenge omkuld støt, Hvf VI. 36 (jf t dftjreng, ik., se GrimmWb); hvad trænge, tilløb ogr færd mon der vel skulde blive? AB 1. 6; — blant folcket Lea staar udi den store trænge. TkJ b3'; hvor der er nu saadan trænge, at den ene maae træde den anden ihiel. BT ILL 243; trænge, pressura. PG 146 (fk); (1677). DS2 I. 84; ald den gandske stad med trænge løber til. Helt 58; — af hvileken hand udi en trynge blifver traad paa. BT I. 133; udi entoer trynge, nasx folcket trænger hin anden havt. BT II 141; paa slots- platsen, hvor der vaar saadan en trynge, at hans majestæt neppeligen kunde komme igiennem dennem (1676) Stolpe IL. 219.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᛆᛁᚮ)ᚿᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.