Trænsje

Old Danish Dictionary - trænsje

Meaning of Old Danish word "Trænsje", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Trænsje can mean:

  • se trans(j)e.Iværing, no. (mnt trerink) rænke- fuldt (svigefaldt) menneske; for- redheræ och treringhe. T 179, 183, 232 [ovf. III. 845as1); Roh 84; Etym 1193 (u. sophista), 1380 (= homo vafer), 1417; Steph I. 292a (u. ne- bua(l)); en tredring med en skalck. IX 74; hvor trædring trifves vel, og stalken vorder rig. PSB 184; from- mer mand hengik til Rom, arrig træ- ring igenkom. PSO I. 347; NL 1822 (ovi: Il. 849 bs). — Trævsk (trej(1sk, træ(d)sk), to. (svd tresk 0: snild, for-standig) rænkefuld, listig; fultreerskæ wor ther kemper tre. Rkr bå"; hand er meget trersk. 1 Sam Bx (1550; 1589: tredsk); ere de trærske, ieg er vden bund. Heg 236, 121 (ovt. II. 882bm), 55 (ovf. TIL 336bs2); TK 72; din fende trærsk, æden sorte Nili slange. Hex 207; — hand møder de treyrske paa halft- Vejen. Reh 13, 93 (ovf. u. forfaring 1)); 7 eders fienders treisk' anslag. Rch 101; — astutus, treskt. CPV; CP I. 338; IV. 4882; PISk 26 (ovf.u. for- komme 1)); Mickel vaar hannem for- tredsk. HWR 259v, 202 (ovf. u. be- hænde, to.); DER IL. 352b; Etym LT (u. versutus); GH 20 (ovf. I. FEDE Endnu brugeligt i sidste form, Jf ut, — Trædskelig(en), bio. = wersk; the forbyude joke egteskaff Memmelige oc treskelig, Schroch 8%; huor treskelig Satan legger sig ind imellem ectefolck. N Palladius, Ægte- skabs Djævle (1557) e5'; som du tredskelige haffuer forbummit min hung- er. HWR 146%; VAS 12; DH 19 (ovf. III. 299as3); vi vil odelegge dem med Jjst, handle tredskelige. GH 4 (if 2 Msb 110, 1607: wi ville være trerske; 1647: trædske); Etym 1880u. vafre); vilde heller saa tredske- ligen end med nogen stjfhed necte kongen sin tilkomst. BT I. 107; — en selfigiord geck mand trædslig ind for keyseren snig. VAP 145. Jf ut.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᛅᚿᛋᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

bio.
biord (adverbium).
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.
to.
tillægsord (adjectivum).

Back