Trænge

The Old Danish word Trænge can mean:

• go. (il prångva) 1) trykke, tvinge; ow thu haver thæn ficum (jf figenbyld ovf), at han thrænger thit bryst. AM 187 668; SSR 256 (ovf. II 711bø);fuer keysæren offtæ haft stor striidb omod tettæ rigæ och villæ hafue trænkteth vnner sich. MR 998; haffde hindis moder-brødre trengdt hinde i R kloster (1576). Rsv Ill. 206; de Joukøne tit oss trenge mod al bil hed at være strenge. Heg 96; KPI6 (ovf. IV. 97as1). — knytte sam- men; tw skalt trængæ ællær bindhæ kiortelen meth blialt. 2 Msb 2899 (ØB;lg: stringes), »s (ovf. IV. 88288). — i. af o: aftvinge; den lydelse, andre skall gøre hannem, och han trenger dem aft. Laur m3; Hvi VIL 28 (ovf. IV. 152b6-7). — 2).(fov pringt være i trang; ladæ bloth, om man thrænger tel. AM 187 9021; dend træng- er lidt, som trænger kun engang. PSO 1 301. Endnu brugeligt. — upersoml. være trang (også i Fsv); lagde det i kireketieners oc, naar det trenger, i alle ehristnis mund. Tdm Il. 15%; — hielpe oss, naar oss trenger, oc wi baffue behoff. Tdm IL. 98"; — fly t hannom, naar oss trenger. TSd 55; soass threnger nu saa reth megedt till themom (1576). RAAH till. 34. — lim, a) trængende; maa den fattig holde sig til dem, for hand er trengttil dem. Thms 221"; saa hand icke skulde vere sine naaboer mere trengd vi dette stycke. VS 259; fordi hun vær trengd til penge, oc hendis herre hafde lat hende en stor gield effter. Kvi IV. 171; at de vendiske stæder Stalde blifue trengt for salt oc anden tilfor. Hvi VI 280; cacaturio, er trængd at glore mit behov. Steph Il. 166, 888 (u. micturio). Endnu brugeligt i sidste forb. — t. på o: være vanskeligt for; trænger forneffnte raademestere pa, at the ey swodanne skatt kunde redelige udfange (1495). Rsv" V. 213.— 3) t. sig 9: være nødvendigt; den taar end nu vel holde en brag, om se det sig trengde paa denne dag. Rch 99. —4) If.0: a) (fsv prångias) strides; skål ey forvrætte eller threnges meth Voretiæner (1458). DM VI. 84; Hogen Jer! trengdis om kongedomet met Ha-rad Graafelder. VS 406. — b) stimle sammen; turba stipat se, stimler, trengis. Etym 1228. — b) t. På 9; sagsøges; om nogen lands-byemand af nogen trenggØd og bliver arresteret (1608). Rsv" 1.261. JF af, be, for-, fram-, fra(n)-, keunen-, ind- (IL 431217), op-, på-,ilobe-, til, ud-, under-, bortt., høj (I 358223), nød-, sjæletrængende, høj, pisse, utrængt,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᛅᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Trænge (II)