Tråde

The Old Danish word Tråde can mean:

• no. (sv tråda) trædebræt, trin; traade, træde-træ, veffver-skam- mel. ComO 185; M. Jf fodtråæjd. — Tråde (træde, trøde), go. (isl troda) 1a) træde (sætte foden) på; traader. PL". 214 (ovf. III. 888 a46) = treder. sst. not. 21; jf PSO 1. 188 (ovf. IV. 141ax); Dom 52 (ovf. TIL 221 as); i mere man traader paa foden. HWR 218"; jeg vil traade paa skam oc yd- myge mig. Tdm III. 59; paa hvad stjjeg vilde traade. KS 17; om et asen ] metraader mig paa foden. PSO I. 428; jeg i dybe floder traar. TkB 54; — (fov trådha, mnut treden) thet er dig suart at trede emod odden. ApG 95 (1524, CP, 1550, jf Heg 257). — med gst.; jord, ther thu trodher vndher tynæ føther. Luc 23-24; jordin, hwilkin som thw trodhær, skal wordhe jærn- ligh. ÆB 5 Msb 2823; hand rædis, de 40skulle traade hans tæer. Lyndsay 161; — the hafthe begymnæth ath tredhe thør jordh. Josva 418 (ÆB; 1550: trædde paa; 1607: traade, begge steder dat.); — dat. (isl trad); dy sticene røffuenett, hun trad paa. DEFt. 224b; ieg traad mit paa keyserens hvide (ohalssbeen. VAP 150". — tm.; the hafthe trodh wndærgifne mænz halse meth fødærne. ÆB Josva 10%; — Hex 127 so (ovf. u. frugtbar). — tm.; betrådt, tiltrådt; callis, traad stiie. Etym 147; dend eene (9: vej) er forbudden, men dog altformeget trodden, GH 3; uden det er en traaden stj. ComO 245, b) træde (om foden og lign); alle stædhe, hwilke som edhær fodz fod. spor tradhær. Josva 18 (ÆB; 1550: skulle træde paa); — landith, hvwilkith som thin fodh trodde. Josva 149 (ÆB; 1607: traadde paa; 1550: tredde pas met dine fødder). — c) nedtræde, træde i tu; calco, træder med foed,, sEtym 150, 1316 (ovf. IL. 4726-0); traade dem med fødder. Immanuel d6; — traade de oss vnder deris føder, Tdm I. 429; ofvervinde dennem oc traade dennem under sig. BT I 147; traader under food. Naur n2", — dat.; the trad the roser vnder fod. RD II. 10; misbrugede icke sin herris Jegom oc blod, oc trad det saa veder- styggelige under fødderne. JDV yl;20— Rch 239 (ovf. II. 267b ss); den onde aand traad hans hals i to. TK 22; — en konge traadde sin krune vnder sine føder. HWR 89"; -— tredde han- nom under sine fødder. SR II. 260 (if s271).—If.; hwn skullæ thraades vndher hestæbeen. Rkr g4"; — PsdI. 29 b(ovt. IV. 262a7); — bleff saa traaden ihiel vnder hestenis fødder. VAS 180; — Iezabel som j hiel vor træd vnmer so hestæ. MR 5817. — d) træde sam-n (t. for at ælte eller presse); stipo, traader, legger, sætter tæt sammen Etym 1228; støtt, tradden (= tradet. Dict) oe tilred Jeer til vægge klining sst. 1816; Steph IX. 1804; — din klæder som hans, der træder vinpers- en, ieg traader vinperssen alene. Jes 632-3 (1550; 1607: traader…. traad- de). — 2 a) træde, gå; gack hid vi 0€ traad for Herren. I Kg 191 (1550, 1647); 2 Kg 51; 2 Kr 207 (st); motte traade frem met hiertolig till TAmU s6; KPs 50 (ovf, IV. 428ba).— med bætler- staffuen træde omkring Jand. SKT fort a4". — dat.; bun trad saa herlig. DEF IV. 972; I 2260vf. II. 623 a47 = traad. DgF I. 206, ovf. II. 622 2.60); hertug E traad frem og sagde. VASv 136, 148. — Christistraadde ind vdi S. Peders skib. PISK 76; — so thredde ieg bort wåi fle straa. Rkr c2"; Josva 418 (ol. 3 144); der de kom tilbage igien, træde PM frem for alteret. RFII 266. tm; hun haffuer trædit baxfod for deme domstol. Bunt% I. 30; hvor jeg haver reyst omkring, trædt i verd- ens vandre-ring. KS 192. — gå i (med); ieg wil vide, huem dantzen træar. DEF IV. 275 2; træd dansen med mig. PSV% 699; jf VSO: træde B 1); — got ær at haffwe traadh sjne barmæ skoo. PL=% I. nr 299 (if BemmP" II. 857); de, som hafver 10 tradet deris børne-sko, sigis unge- svenne. ComD $ 232 (= t die kinder- sehuhe abgeleget); hand har træd sine børnesko. PSO1.500. Jfsvhafvatramp- att bamnskorna;; Grimm'W og Wander, Sprichwlex: kinderschuh. Endnu alm. —b)t afo:a) gå bort fra (ud af), op- høre med; trad aff sin kongelige stol, sætte sig ydmygeligen næd paa iorden. V4S229; Urté, Astrea IL.27 (ovf.u.for-Jyste); der thrad enn iomfru aff denn damtss. DEF Xl. 112 b; Reh 21 (ovf.IV. S8bu8); — om jeg er traaden aff ret bane. Cassubens Psb 474. Jf af 2); — jeg kand vu aff mit arbeyd træde, KS 31. — p) aftræde, afstå. M. — e) t. efter o: komme efter, efterfølge; som haffde prævogatif 0 fordeel at træde efter huer andre i embedet. HemmP" I. 25; M. Jf sosin eftert. — d) t. forover o: stille sig (holde sig) over for; SKP 7 (ovf.u. forover = bestaae mod lyeken. BT IIL 78). 3f gange 72). — e) t. fra (sv tråda från) 0: gå fra, falde fra; Gensy r 3" (ovf. u. fingersbred); fra dette broderlige forbunt vil hand ald- lig træde, men stadig fast holde. Hvf WL 503; discedere & jure, træde fra retten. Etym 743-4 (u. migro); Steph «Il. 888; — dem som trædde fran, hws mu forhandlet vaar oc icke ville holde, Hvf IV. 411; — deris øflrig- hed, som haffde giort forbundt met bamem, oc siden vaar tred der fran. ; St. 407. — forlade, give af- Kald på; hans maiest. aldelis intet Vilde træde fra Danmarckis rige. Hvf VIL 197. — ft. frem o: a) gå foran, kæmpe for; hand vil traade frem sfar oss oc vere dieffuelens fiende, men Vor herre. Tam I. 26Y (= t får vns fetten. udg. 1549 19”b). — P) dede for; aanden traader self frem for oss til det beste. Rom 82 (1550, 1647; 1524: gonger fram; CP: beder); huiloken som er hoss Guds høyre haand oc trasder frem for oss. sst. ves (1550, 1647 jf TamU h8"; Luther begge st: vertritt; 1524 og OP: beder). — g) t. på 9: gå om bord på; vefales' at træde paa fregatten for at undervise kadetterne (1708). Lund, Søkadet-korpset 22. — i) t. til (fsv trofåjdha til) o: gå til (imod); bant sin bielm och trad hanum til. RD 1. 118; her- paa trad Adam til. TkB 30; keyseren bad trøde till manneleg. RD IIL. 6210 (= trede. CP V. 433, her: gå frem); hedninge trøddæ fast till hanmum ok kommæ hannum i stor nodh. RD III 1401 (= treåde. CP V. 961), jf bh trø; — ere ocsaa træd til samme val. »Hvf IV. 4; jeg vil derfor træde til sagen selv og posterne kortelig de- svare (1676). Vaupell, Griffenfeld II. 120. — t. til alder 9: ældes; Rsv" V. 127 (ovf. u. alder 2); alt som jeg nu til alder træder og effterhaanden sanker aar. KS 95. — j) t. til hobe o: samle sig, forene sig; ApG 42% (OP, ovf. IV. 877b2). — k) t. udi 9: komme i; trad hand saaledis udiforige staet igien. Uifé II. 58. Jf: vagten trod i gevær (1771). HT4 Il. 725. Egenlig 2 ord af samme stamme, jf fsv tropa og trådha. Endnu i Dict og Steph IL. NM 415 findes ordene adskilte. (HøjsgG 96: (kun) træde). Da de i flere former ikke kunne skilles, ere de her tagne under et. Jf af-, an-, be, bort-, for-, frem-, hen-, ind, mis-, ned(er)-, 0m-, op-, over-, sønder-,til, tilsammel-, ud-, undert.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᚮᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.