Tøve

The Old Danish word Tøve can mean:

• go.
• 1) (isl tefja) op- holde, hindre; woræ burgeræ atb lindræ, towæ eller uforrettæ (1415). Ravi V. 91; (1441). GhA IL till $; (1452). DC 38; haffue wii befalet athindre oc tøfiue alt thet kom, som pa fheres strømme kommer (1491). Ribe Progr 1842 95; skulle wore embitz- men altiid hindre oc tøffwe swodanne gerningsmen (1495). DVb 105; hand sagde, toffuer mig icke, lader mig fare liem. 1 Msb 2456 (1550; 1607: holder Mig icke op; Luther: haltet mich Delt auf); — Etym 1289 (ovf. IV. 509bæ); Steph 11. 1862. —
• 2) vænte På, oppebie; folkit war tøffuendis Zachariam. Luk 1 21(1524; CP: tøftuede eller); disse ginge faare oc tøffuede Si. ApG 205 (1550, OP, 1647; 1824: fortøffuit); der Pouill tøffede dem i Athenis. ApG 1718 (CP; 1550: tøffede efter). — oppebie, holde stand; hand torde icke tøffne hendis folek, men ilede vdi sit behold. Hvf IV. 34. — 8) opleve, lide; børs i voggen maatte tøffue det, som de maatte inted om volde. PIH & 64". — tåle, stå sig ved; selige skoo 10 fore skelligt kløb, efttirfsom) redeligt oc skelligt er, oc thes them tøftus kwnne (1509). Nyrop, Skråer I. 382: (1509). DM

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚯᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Tøve (II)