Torp

The Old Danish word Torp can mean:

• no. ik (& isl porp) mindre by (anlagt fra en anden), enlig gård; (1408). DOB 209 (ovf. Il. 3654); tetsovor fordom en køpsteed, nu er ther faa hus, så at teth kan nofuæ hedbæ eet torph. MR 5612; ginge the fræm til eth torph, ther het Getbsemani. HKv 1336; icke langt fran palatzit waar et lidet torp. Br 31717, 2332; han bodhe hoss torpeth æller byæn. ÆB 1 Msb 3318. — fk.; hwat vide som almwe legge vdi noger by eller torp (1492). GhA V. 80; mangenjlig torp slet plyndrer ud og brænder. AB II. 390; en liden torp. vAph I. 7150. Gennemgående ik. i Nord og T, jf GrimmG IUL 418; Rdq V.279. — TV 93 (u. pagus); MP 171; Etym 861 (ovf. u. enstedgaard); en stad, by eller torp. PSO I. 36. — fit; alle syne land oc rige, steder, slot, byer oc torp. CP I. 69; V. 4382 (ovf. u. by); — thorpe æller byæ. ÆB 1 Msb312; Josva 10s7 (ovf. u. by); gang- endis til byerne oc thesse neste torpe. Luk 912 (1824; CP); — buorsomhelst the fick indganget i byem eller sted- em eller torper. Mark 668 (1524); (1645). DM V. 83 (ovf. I. 467a2); brændendis pan veyen nogle torper oc bondebyer af, RFH 10; ungdommen af torper og smaa byer. DL 2-15-2. — castelium, torp; castellanus, som bor i tørp, CPV. Jf Sehitze I. 240: dørp. — terp. M. Samme form i egen- navne, jf Kirke, Vangt.,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚮᚱᛕ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.