Tøgersæt

The Old Danish word Tøgersæt can mean:

• no. (svå tårsått) tøjreplads, tøjrslag; om thøgersetth (overskr.), ingenn mand maa haffue heste wdi thøger y biug- matkenn (1598). HT I. 450. — Æyløjjr- YO, 00. = tøgersæt; den ager, som er vålagd till tyreuold eller gresning (1601). MOD (2. tøirvold); hvo som tyrer eller driver andres korn eller eneller tyrevold ... eller vogter dem (2: svin el. får) paa andens tyrevold (1760). JS II, 274; — slipper nogen hest sler øg løs af sin rette tøjrvold (æn. JS VI. 249. Jf vold. — Tyre (jure, tøgre), go. (æn tjodra, æsv tinbra, mnt tud(d)ern) tøjre; en hest kanå mand ved grimen tyre. Bredal, Bemesp 20; tyre noget nød paa græss. Diet; dersom nogen tyrer i andres 4kom, da betale skaden (1635). HT V. 550; somme tyre deris heste saa leslige, Fodby vedtægt $ 13 (se også v.508b41, overskr.: om heste at tøyre); (1685). ov?. m. bår(d)e; (1697). DS Il 238 (ovf. I. 115b u. bede); (1699). GA VI til. 35; — hannem sla y haarde lern oe thiure hannem hoss min quern. Reh 218; Etym 1163 (ovf. 506 be6); — Ma der jngen tyffuere nogen føell øegved kornet (1635). GbA VI till. 25. — Mo som tøgrer sit fæ i anden mands gør. DL 6-14-16. — havd er tøgred der som hesten. PSO II. 252. Jf aft. Tyfijran(ne), no. (mnt ty[ijranne, gr wboa»vos) tyran; Geron var en tyranne. HWR 44" i r. (i texten: tyran = nt tyranne, udg 1549 40); — nar en tiranne begynder at tirannere offuer de fattige. HWR 24 i r.; — hvi tratzer da, du tiran, at du kant gøre skade? Ps 521; MP 88 (u. ty- rannus); — tyran. Hvf VU 207;Diet; Steph I. 262b. — fit.; de onde tirane. CP IV. 6118; — CP I. 808 (ovf. III. 418029); (1588). KhS V. 14 (ovf. IL. 560840); PG 175.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚯᚵᚽᚱᛋᛅᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.