Tjener(e)

The Old Danish word Tjener(e) can mean:

• no. (isl pånari, fsv piånare) 1) tjener, mandligt tyende; (1401). DB 112 (ovf. u. dorsvend); han fik thæn sin thiænere. 1 Msb 187 (ÆB; 1350 og flgd. overs: dreng); swend eller tienere. SmdH 36; schall han- som adsporgis, hues tiennere handt er. Rsy" IV. 36; Etym 1161 (u. ser- vus); Steph I. 288 a (u. minister) ; kand en tienere bevjse sin herre en vel- gleming, ljgessa vel som en herre kand giøre sin tienere u-ræt. BT I. 59. — byens t. JS II. 147 (ovf. IV. 19723), jf bystjenere, se også I. till 45. —'i. af brødet, se brød 1). — 3) underordnet, undersåt; hand haffde icke kent sig for en tienere oc Christum for sin herre. TdmU f3; 45haaber oc en tienere i sin konge. HWR 89%; at jeg met min lærdom maa os findes eders kong. maiest. tien- sr. VS fort 30. — 3) embeds- mand, betjent (hos kongen); wor sskelighe thienere oc hoffuesind. DC 59; (1465). DM IV. 9 (ovf. IL. 252 bx); kongens gaard baffuer sligt met sig, at tienerue haffue avind til huer anden far deris befalninger. HWR 90; so(1547). KNS VII 273 (ovf. II. 744 a46); Vor mand, tiener och embedsmand her udi Sorøe kloster (1585). NAM IV. 163; 1.15 (ovf. IL Di b20); tien- ere, befalningsmand, Job 447 (3697, 1647 i r). — 4) præst; KYO c3 (ovf. u, berette 2), e4 (oW. HI 95 ses; = RAK) I. 58, 72. — 5) fæster; (1486). FS I. 38 (ovf. If. 7294): (1518). GhA IL 58 (owf. II. 532bs-8; kronens bøndher och tbiennere (3526). NAM V. 104; I 226 (ovf. IV. 19350): IL. 177 (ovf. Il. 512060); (1585) DMe 10 V. 37 (ovf. TIL. 49252); t.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᚽᚿᚽᚱ(ᚽ)
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.