Tinning

The Old Danish word Tinning can mean:

• no. fortin- ning. M. Ten (tæn), no. (isl teinn)
• 1) rod- skud, kvist; tæn med bare blade vden fruet. Ktym 865 (u. palmes), 448 (ovf. IV. 4103), 849 (ovf. 0 blind); pullulo, giver riis og tænskyder grøde. Steph II. 115823; naar tænen op i sky sees viger-bunden stigRaun 45; under dends (0: krigens) beredte brand kand spire fredens teene. Sort$ 35. — Marie Magdalene sætter humle paa tene. PSO t. 9; Nysted (1727) 50. M. M. er 22 juli, ved hvilken tid humlen blomstrer, jf FeilbO 1. 597a. —
• 2) pileskaft; j briggere husset j fath met ængelske pyle oc thene (1484). KD IV. 51; Heg 224 (ovf. IV. 171b25); ensis Orionis, thenenTYV 3. Jf Peders pig, se MbD u. marierok og ovf. —
• 3) (fov ten) i nuv. bet, rokketen; hun recker sin haand til rocken, oc hendis fingre tage fat paa tenen. Ordsp 319 (1550, 1647); MP 185 (u. ha; Steph I. 215b. —
• 4) stegespid (gren brugt som sådant); jen stor stegh aff hiorten skier ... han ref (jf ovf. TIL 606bs) then & jen stor thien. RD I. 88 (= sv teen. Iv lejonr 236); thuog band theett lydelle baarnn, hand steegtte thett paa en thicenn. DgF V. 2. 1812; iaarmne- thiernn. sst. 180; hand steger dig paa disse teene. VAV IL nr 7 v9. — 5) (fsv og mnt ten) metalstang, barre; i smedhen 6 tæner (1526). DM IL 7; WIL 130; er her nw till stede po reghenskaff y fem tene 80 lot 1 orth gwidt. KhS VI. 40; samme 4myntte att smølte oc giøre udi thene (1537). Rsv% JV. 185; 6 stycker sølff, en theen aff guld. Strelow 205; en guldsmed kan smeldte ded (0: myt soll) y teene. ChHIV% V. 438. Jf guld-, hånd- (ovf. IV. 262.45), lokke-, lovt-, middel, mistel-, pile-, pode-, skjalder-, sommer-, sølv-, søm-, vand- vinranke, vint.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᚿᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.