Tinge

The Old Danish word Tinge can mean:

• go. (isl pinga) 1) holde ting; M. — 9) underbandle; han tingede ther fore liffuit so. RD IL 249; bedre ær at tinghe wed bwsken æn wedh boeyen. PLÅ% I. nr. 863; hun tinge wed Gud, hun iche skal fristis. + DEF IV. 191b; er thit lang weigs heden, tha schal the tinge mett hanvom, effter som reigsen er Jangh till (1577). JS II. 149. — særlig under- handle om køb, byde på, prutte; inge skoe, klæder oc andet saadant hoss nogen. Dict; tinge paa kiøbet. sst; ComD $ 493 (ovf. u. fale); M. Endm brugeligt. — 3) leje; de ting- s såe Balaam mod dem, at hand skulde ;brande dem. Neh 192 (1550, 1647); Ciegler g1 (ovf. III. 509bs); M. — 9) Lafo:a) få nedsat i pris; M; du kand jo tinge to skilling af paa de varer, du kiøber. Jeppe p Bj. AL $4. — b) købe sig fri for. M. — 5) t. op o: forhandle (og love be- tåling); hand med fryet sig motte giffve slet oc ydmyg tinge op paa krigsmaneer, G16; Hamborgerne tinge op med 1[00]000 daler hos kong F. RF 317 i r.; — tingede op med A,m tat han skulde tie med dem. Lund, Egede 23. — 6) tud 9: forbeholde sig (ved overenskomst). M. Jf af-, be, dag-, forbe-, for-, ind-, op-, udt.; denge; uaftinget.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.