Ting

The Old Danish word Ting can mean:

• n0.
• 1) (isl ping) møde, for- samling; ingen maa thyge paa den allmindelige ting (1588). NAM II. 279; nyding kom fra tingen hiem met hans gieste fem. Rch 3317; — verne-ting, det ting, som man er pligtig at svaretil. Steph I. 298b; den t. sst. dd3. Jf u. smsætn. — ting (dom-sted). HøjsgG $ 76 (ik.). Om kønnet jf u. Det. 2). — it.; (1528). GhA II. 72 (ovf. II. 157 b1); løgen skreff breff til alle thinge. Psd I. 34D. — tage t. på o; indstævne for ting; giffue Jast oc klage, tage ting paa en. Etym 1301; at give nogen sag, at tage ting pan. Steph Il. 777. — tingsted; for-m, ting, sted, som rettergang holdes,rne MP 119; Etym 472; Steph I. 298;byer, stæder, slaatte, tinge, sogner, io HvfB 12". —
• 2) (fsv ping) ting, genstand, sag; ik.; wrthær thet thing bortæ. BLI. 157-158; HS 819-u; Rsv? V. 130; hand er en løgner oc thet samme tings fader. Joh 84 (1524); er dette det femte wnaturlig ting. ÅIDL” 43; bære Christi forsmæd- else, saasom et af do ting, der aller tyngest kand besværge os. Jespersøn, Lprd. o. M. Giøe 18. — hunk.; Luc2 (ovf. IV. 317b40); al thin brodt- ærs thing, om thw findær hæmnæ. ÆB 5 Msb 228; hwo som tagher her nogh- en tingh, tha hængher hwn wz hans hænder. Rkr h2"; omiomerium, næar huer part aff nogen ting kallis, som hun selff, iljor hun er hell. OPV; CP II. 108, 464; PE 85, 146, 151, 271, 492; ingen ting kan være nytte Jig, våen hun er ærlig. HWR 22%;senaar en meen en ting anderledis, end som hun er. Hemml 172; en ting skikker sig vel, naar hun skee skal. PSO I. 441. — fk. PG 152; — som viiste en ting eengang saa stort, som det er i sig selv. Jeppe på Bjerget A2, S3; vÅph 1. 7132 og BadO 662 adskilles ordets køn efter nuv. brug. Overvejende ik. i Nord og T, men også hank. i N og Sv (jf Dalin), og æhunk i T, jf GrimmG IM 485 not. Jf Thors" 182; Jensen, Vendelbomål $ 163j, 347. — fit. ; emuæl naturlighe thing. HS 2124; wijd hannom er alle- ting. Rom 1186 (1524 og flgd. overs; CP: all ting); store oc mectige tig Jer 33 (1550, 1647); PG 181; — alle thinghe. ÆB 1 Msb 366; HS Bla (ovf. III. 206 b44). — hemmelig (lønlig)t. o: kønsdel; fonger nogen hwl påå sv sin hemmelig ting. CPU 51 (jf vi II. 213bssø); om man haver wære | sijn Jønlec thing. AM 187 995. Jf ovt.Il. 885by7m — som samlingsnavn; haffter oss megen god ting tillagt. Rera% Fredrik e7. Jf nuv. alting, også i æ Dsk; dødh man owergifuer al thing i hans andz vigeng. HS 2004; band har alting giffuet ynder hans fødder. 1 Kor 192 (1524, CP, 1550; 1607: ale ting). - mængde; der fandtes mn saare ringe ting efter hinde. VdSv 169; Holst IX. 27 (ovf, III. 468240); ble dog en ringe ting der udi offter- kommet. RFIL 269. — som mål; alstderes udvortes, prydelse hade en føje ting paa sig. VAS 17; tog en knippel, sg veldig ting paa hende. KP x6; FD 68 H (ovf. 1V. 1402). — for kgen i. (fsv for ångin thing) o: på ingen måde; vilde for ingen ting domme ret om denne ædle herris vskyldighed. VAS 253; da ieg for ingen ting vilde det giøre, hun vilde mig huercken see eller høre. VAP 53. »Jf adel, biskops-, bjærke-, by- (ovf. I 589494; IV. 257 br), bygde-, dag-, drik(ke)-, herreds- (ovf. II. 746.230,483 IV. 257bæs), hjem-, kælder-, lands-, lings-, marke-, middel-, proviste-, rette(re)-, skriver-, snaps, snaps- dirke-, snapslands-, sogne-, stud-, stne-, stævne-, syssel-, søgne-, søgne- luds-, togs-, tægte-, u-, våbent.; komningens t. (ovf. II. 8862111); als- tings.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.