Tilsige

The Old Danish word Tilsige can mean:

• go. (fsv tilsighia)
• 1) sige til; thu reen gørthæ en likwærthing, thær thu til sauth: wrth reen! Br 3582; nogle ord, hand haffde PJ til- Sagt och kallett hannem en kiercke- tyuff (1585). Rsv IV. 73; hvilket han formente sig at vere spotligen tilsagt. SR I. 282. — forkynde; døden kom, +loed mig tilsige hans strenge dom. VaP 105"; dicendo demntio, tilsiger. Etym 304 (u. condico); tilsiger jeg eder alle eders synders forladelse. Kirkerit 146. Jf utilsagt. —
• 2) love;loffuit oc tilsagde oss wille giffue oss ferde parthen (1324). NAM V. 21; huad band tilsiger, det holder hand visselige. Ps 334; at her N hagde til- standet utii ME"s stue, oc at bandt hagde lofiuit. oc tillsagdt (1841). Rsv I. 65; polliceor, solfivilig Jofiner oc tilbyder eller tilsiger. Vtym 658, 757 (2. forsige 1)); Stepb Il. 1070, 1138. F denne bet. endnu brugeligt. JF sigW)3). — t. med i samme bet.; vaar adelen tiltuingd at tilsige hannom met en stor summa pendinge. HvfIX. 14%. "give udsigt til, svare til; fast ytthermere, en somme affworres formwe Vel) Ullsigher (1525). NAM V.23.— E:F 8 (ovf. IV. 10218). —
• 3) på- lægge, byde; som tilsagdt er att woge om natten ... saa Jenge hans Wegt tilsiger (1562). Rsv% V. 39; skulle komme til skibs igien, naar skipperen dem tilsiger. DL 4-1-8;— æfter thy, som Jandzloghin tiilseyer (1399). DoB 86. Jf ovf. TI. 718a20n. s ] — angive, kræve; swo mikit, som thry pund kom til orlig ingæld til sigher (1408). DoB 165; tha schall uduorderis af hans boe saamegit, som thet landgylde tilsiger. Rsv" IV. 50 (fryd. o. ovf. II. 378219); — (1581). KD IL. 410 (ovf. IV. 292b18-10). —
• 4) påsige, beskylde for; tøv, handt saadan gierningh thilsagt hafoer,Rsv" IV. 97; (1583). NAM II 278 (ovf. IV. 36583). Jf sige 110). — 5) tale om, vedgå; (1537). Rs IL. 25 (ovf. u. dulyll).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᛚᛋᛁᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.