Tilgive

The Old Danish word Tilgive can mean:

• go. (fsv tilgiva)
• 1) give til, yde; tilgaffue thennom selff herren.»2 Kor 85 (1524; CP: gaflue dem til); huis hans thiennere kandt haffue be- uillgitt therris herridtzfogidt eller i . andre maade haffuer væritt hannom tilgiffcenn (1593). Rsv IV. 360. —
• 2) medgive, give til hjælp; wille wij strax tiillgiffue forine H en tydsk schriffuere (1525). NAM V. 91; wille tilgiftue thennum en forstandig karll (1587). NAM I. 148 (flgd, o. ovf. Il. a0 398b9); Sibrit bleff bestillit at haffue det offuerste indseende met tolden; hende vaare tilgifine nogle toldskriffu- ere. Hvf VIL 70-71. —
• 3) i nuv. bet.; hand vaar barmhiertig oc til- gaff misgerninger, Ps 783(1550, 1647); Hvf III. 177 (ovf. TIL 4262-20); Etym 330 (u. condono), 1478 (u. ih- dulgeo); Steph Xl. 288, 725. Jf for- give 2); give 152). —
• 4) tm. hen-sogiven, tilbøjelig (til); andelig eller verdslig (som er) komning O tilgiffuen (1526). KhS VI. 31; (1574). GBA IL. till 573 VAS 805; enhver er sit fæd- erne rige tilgiven. VdSv fort b3'; vaar hannom gantske tilgifine oe for- drede hans beste i alle maade, Hvf VIIL 32; Etym 303 (u. adictus); den, som er druckenskab tilgifuen. JDV y8; (1643). Rsv+ IV. 420; de erealle kietterier tilgiftne. RFII 444; — den (0: vreden) er altformeget tilgifven til dumdristighed. BT II. 28; til druk- kenskab eller anden uskikkelighed til- given. DL 92-19-10. — partisk; samme wiednissbyrd att weritt wildige och hans wederpartt tilgiffen (1590). Rsv IV. 232.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᛚᚵᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.